Annonce
Vejle

Ny plan: Sådan skal rotter holdes ude af sygehuset og de private vuggestuer

En rottespærre består af to klapper, der placeres i kloakledningen i brønden. Klapperne åbnes kun én vej. På den måde kan rotterne ikke komme ind. Illustration: Vejle Kommune

Inden 2021 skal Vejles institutioner kloaksikres mod rotter. Arbejdet med at finde huller og etablere rottespærrer begynder i det nye år, fortæller afdelingsleder fra Kørsel og Service.

Vejle: Rotterne skal få sværere ved at undslippe deres hjem i kloakkerne og pible frem i private vuggestuer, skoler og på Vejle Sygehus.

Som en del af den nye rottehandlingsplan, som politikerne i byrådets natur- og miljøudvalg netop har vedtaget, skal Vejle Kommune rottesikre statslige, regionale og private institutioners kloakker.

Det er et lovkrav til alle kommuner fra regeringen.

Vejle Kommune har allerede kloaksikret kommunale institutioner som folkeskoler og plejehjem. Og nu er turen så kommet til de resterende.

- Det er oplagt, at vi får sikret de steder, for der er store skraldespande, som tiltrækker rotter. Plus at det er også steder, hvor vi absolut ikke vil have rotter. Det er jo drønubehageligt, for rotter er bakteriebærere, og vi vil på ingen måde have dem til at kravle rundt mellem vores børn, siger Lone Myrhøj (SF), medlem af natur- og miljøudvalget.

Rotter

I samarbejde med Kommunale Ejendomme har Rotteteamet i Teknik & Miljø rottesikret kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner i kloakkerne enten med mekaniske fælder eller rottespær.

Efter den nye lovgivning på området skal Vejle Kommune også rottesikre statslige, regionale og private institutioner i kloakkerne på samme måde som de kommunale institutioner.

Undslupne rotter fra kloakken udgør en betydelig andel af rotteanmeldelser i byerne.

En intakt kloakrør er det bedste forsvar mod rotter.

Kilde: Vejle Kommune

Alle adresser skal tjekkes

Konkret skal kloakkerne i regionshuset "Røde Orm" på Damhaven, Vejle Sygehus og private skoler og børnehaver have et tjek inden 2021. Forvaltningen er nu i gang med at finde en leverandør til opgaven, fortæller Dan Zöega-Nielsen, der er afdelingsleder for Kørsel og Service i Vejle Kommune.

- Vi skal ind under ejendommen for at se, hvordan kloakken ser ud. Hvis den er fin, så installerer man en rottespærre, som gør, at der ikke kan løbe rotter ind, men kun ud af kloakrøret, forklarer Dan Zöega-Nielsen, der forventer, at arbejdet går i gang i 2019.

De såkaldte rottespærrer er allerede etableret under de kommunale institutioner. Det samme skal gælde for resten af institutionerne og nye fremover. Kloaktjekket skal også lokalisere eventuelle huller, for det er rottens smutvej til jordoverfladen.

- Hvis der er huller, så kan rotter grave gange op til haver og lave redepladser i gangene. Der er ikke noget problem med at have rotter, så længe de bliver i kloakkerne - dér kan man godt argumentere for, at rotten gør gavn. For den spiser og fordøjer det, som kommer flydende, siger Dan Zöega-Nielsen.

Vejle Kommune har generelt oplevet et faldende antal anmeldelser af rotter. Kommunen har desuden et skærpet fokus på at minimere brugen gift i bekæmpelsen af rotter.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce