Annonce
Fredericia

Ny sauna sikrer vinterbadere bedre forhold: Få varmen og nyd udsigten til vandet

Den nye sauna, der indvies 23. februar, er indrettet med et stort vindue, så brugerne har udsyn til Kolding Fjord og Lillebælt. Foto: Børup Sande Fællesforening
Børup Sande Fællesforening håber, at forbedrede faciliteter vil trække endnu flere vand- og naturglade gæster til området.

Skærbæk: Den har været på tegnebrættet, siden en større fondsstøtte blev en realitet for snart halvandet år siden, og i næste uge bliver en ny sauna med udsigt til Kolding Fjord og Lillebælt indviet.

Det er Børup Sande Fællesforening, som gennem donationer fra blandt andet Nordea-fonden og Friluftsrådet, har opført saunaen samt lagt en træbelagt gangsti og bygget et areal til udendørs, overdækket omklædning.

- Vi er super glade for den flotte sauna, som allerede har givet mange flere lyst til at være en del af fællesskabet i Vinterbadeklubben Isbjørn nede ved vandet, siger formanden for Børup Sande Fællesforening, Søren Lovmand Hvid i en pressemeddelelse.

Annonce

Opgraderinger for over en million kroner

Fællesforeningen varetager vedligehold og drift af to klubhuse på vegne af Skærbæk Kajakklub, Lillebælt Board Sport og Vinterbadeklubben Isbjørn.

- Der er rigtig mange, som benytter det naturskønne område i Naturpark Lillebælt - dagplejere, børnehaver, skoler, borgere og foreninger - og vi er glade for, at vi med bro og udendørs omklædning også tilgodeser disse, siger Søren Lovmand Hvid.

Børup Sande Fællesforening har modtaget over 1,2 millioner kroner i støtte til opgradering af faciliteterne, som også kommer til at betyde en udvidelse af opbevaringsfaciliteter, så der bliver plads til flere kajakker samt SUP-boards og våddragter.

Saunaen og de øvrige faciliteter bliver præsenteret 23. februar mellem klokken 10 og 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Vejle

Syv ansatte venter stadig på svar efter udbrud: En beboer mere på plejehjem er smittet med coronavirus

Børkop

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv og ikke mindst pas på andre!

Annonce