Vejle: - Der er et ordsprog, der siger, at skønhed kommer indefra. Det er jeg som behandler meget bevidst om, for vores krop skal have det rigtige brændstof i form af ordentlig mad, søvn og forkælelse.
Det Winnie Lauridsen, der står bag den nye skønhedsklinik "Time to Retox" på førstesalen på Horsensvej 584 i Bredal.
- Jeg elsker selv velvære og forkælelse. Og efter min seneste barselsorlov havde jeg lyst til at prøve noget nyt i mit arbejdsliv, forklarer Winnie Lauridsen.
Stor brancheerfaring
Indehaveren af "Time to Retox" har inden åbningen af sin egen klinik arbejdet i skønhedsbranchen i en årrække.
- Det har jeg suppleret med en række kurser i massage, siger Winnie Lauridsen.
I sin nye klinik tilbyder hun blandt andet wellness-massage, hotstone-massage, bambus-massage, infrarødt saunatæppe og retox-special.
Winnie Lauridsen glæder sig især til at tilbyde de to sidstnævnte behandlinger.
- Saunatæppet hjælper især folk med stress, slid og leddegigt samtidig med, at denne behandling henvender sig til dem, der ønsker at tabe sig.
Winnie Lauridsen, indehaver af Time to RetoxSom behandler er jeg meget bevidst om, at vores krop skal have det rigtige brændstof i form af ordentlig mad, søvn og især forkælelse.
- Det samme gør sig gældende med behandlingen retox-special, der også henvender sig til dem, der ønsker at kickstarte et vægttab. Her får man udrenset sin krop, hvilket betyder, at man forbrænder op til 600 kalorier i løbet af de 45 minutter, behandlingen varer, forklarer Winnie Lauridsen.
Et bevidst valg
Placeringen væk fra midtbyen i Vejle er et bevidst valg.
- Mine kunder er dem, der gerne vil trække stikket. Derfor er placeringen i Bredal et bevidst valg fra min side, langt væk fra parkometre og gågaden med masser af larm. Her er der gratis parkering lige uden for døren og stille, siger Winnie Lauridsen.
Hun er glad for at have åbnet sin skønhedsklinik i et hus med andre iværksættere.
- Det er dejligt at bo sammen med beslægtede virksomheder. Det betyder, at vi kan tilbyde lidt af det hele, blandt andet tøj, hårmode, brugskunst og mad ud af huset, siger Winnie Lauridsen.
Den nye skønhedssalon holder åbent på alle hverdage fra klokken 9 til klokken 15.
- Derudover vil jeg efter aftale holde åbent to aftener om måneden, siger Winnie Lauridsen.