Annonce
Hedensted

Ny sti skal binde naturlegepark sammen med by

Den nye stiforbindelse er netop blevet etableret. Den går ud til Ringvejen over for Færgeengen, hvor Juelsminde Naturlegepark ventes opført næste forår. Foto: Emil Fibiger
Stien fra Svanedammen og ud til Ringvejen i Juelsminde er blevet etableret på bekostning af en gammel stiforbindelse.

Juelsminde: En ny sti har åbnet sig mellem Svanedammen og Ringvejen i Juelsminde.

Stien er en fortsættelse af Svanevænget og går gennem udkanten af Ellesumpen med træer til begge sider.

Den ender over for Færgeengen, så fodgængere nemt kan fortsætte lige over vejen til den kommende naturlegepark via en fodgængerovergang. Den er planlagt, men ikke etableret endnu.

Bag "Parkstien" står Juelsminde Visionsråd.

- Tanken med den er at forbinde legeparken til de rekreative områder Svanedammen og Mindeparken og at lave en naturskøn sti, som går gennem Ellesumpen, men tager hensyn til sump og træer, siger Erik Vestergaard, der repræsenterer Juelsminde Turistforening i visionsrådet.

Annonce

200 meter lang

Den gamle sti, som havde en lidt anden og kortere rute, er lukket i samme omgang, som den nye er blevet åbnet.

- Den eksisterende sti endte ikke over for legeparken, og man gik lige op og ned ad boligerne ved Kuren, fordi der ikke var sti på det første stykke. Den havde ikke et logisk forløb, som den nye, der er mere smart, og opfylder flere behov, siger Erik Vestergaard.

Kommune og Miljøstyrelsen har været inde over projektet, som i sit udgangspunkt også sigtede efter at få belysning på strækningen. Det er der dog ikke opnået tilladelse til i denne omgang.

Palsgaard Gods A/S ejer jorden og har været med til at bestemme den nye linjeføring, der er et par hundrede meter lang.

Breth Maskinstation har stået for at flytte jord, klippe til og lægge fibertekstdug såvel som grus ud, så man kan bruge stien uden at få våde fødder uanset årstiden.

Erik Vestergaard håber, at stien vil blive brugt af borgere såvel som turister.

- Det er anden måde at komme ned i byen eller op til hotellet på. Vi håber, at det også bliver en sti, som børn bruger, så de ikke skal cykle på den del af Odelsgade, hvor der ikke er cykelsti, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce