Annonce
Læserbrev

Ny tænketank er nødvendig, hvis gamle og syge skal sikres tilstrækkelig hjælp

For et par år siden undersøgte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor svært det er at rekruttere medarbejdere. Tallene for Østjylland var, at der er "en omfattende mangel" på både sosu-assistenter og sygeplejersker. I Danske Seniorer tror vi, at kvinderne i denne sektor kun synes, det er attraktivt at blive i arbejde, hvis der sker gennemgribende forbedringer for de ansatte.

Læserbrev: Hver tredje dansker vil gerne blive på arbejdsmarkedet, selv om de har nået pensionsalderen. Hvorfor er det så kun omkring hver femte, der gør det?

Regeringens seniortænketank, som Danske Seniorer har været med i, har netop afsluttet sit arbejde og er kommet med en række gode forslag til, hvordan de, der har lyst, også får muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er mange. Omkring hver tredje har lyst, men det er i dag kun hver femte, der gør det, fremgår det af seniortænketankens rapport.

Arbejdet i seniortænketanken rettede sig mest mod det private arbejdsmarked og kan dermed ikke stå alene. Bl.a. har vi brug for også at sætte fokus på de - til tider - uværdige forhold i ældre- og sundhedsplejen, som er et af Danske Seniorers store interesseområder.

Danske Seniorers konkrete forslag til regeringen er at nedsætte en ny tænketank, som skal komme med gode råd om, hvad der skal til for, at dem, der ellers ville forlade arbejdsmarkedet ved pensionsalderen eller tidligere, alligevel får lyst til at blive.

Ifølge Kommunernes Landsforening og FOA er der allerede i dag problemer i ældreplejen i tre af fire kommuner. Og tallene for fremtiden er dystre: Danmarks Statistik forventer, at gruppen af over 80-årige vokser med 150.000 personer i løbet af de næste 10 år - svarende til 58 pct. flere end i dag.

Kommunernes Landsforening har opgjort, at 30 pct. af social- og sundhedspersonalet i dag er over 55 år, og en fremskrivning fra FOA viser, at allerede i 2026 kommer der til at mangle næsten 40.000 ansatte inden for sosu-området.

For et par år siden undersøgte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor svært det er at rekruttere medarbejdere. Tallene for Østjylland var, at der er "en omfattende mangel" på både sosu-assistenter og sygeplejersker.

I Danske Seniorer tror vi, at kvinderne i denne sektor kun synes, det er attraktivt at blive i arbejde, hvis der sker gennemgribende forbedringer for de ansatte.

Vi håber, regeringen vil være enig med os og lade en ny tænketank følge op på seniortænketankens arbejde med forslag, som kan genskabe lysten til fortsat at arbejde i dette vigtige område, som de fleste af os har eller får berøring med i forskellige sammenhænge.

Annonce
Anker Sørensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Annonce