x
Annonce
Erhverv

Ny tøjforretning åbner i Nørre Snede

24-årige Mette Guldsmed Hansen åbner butikken Glamfashion på Fællesvej i Nørre Snede.

Nr. Snede: Lørdag 18. januar får Nørre Snede en ny butik - en tøjbutik med modetøj for kvinder. Butikken hedder Glamfashion og får til huse på Fællesvej 2. Det er 24-årige Mette Guldsmed Hansen, der driver forretningen, som faktisk har været i gang i et stykke tid - dog som webshop. Men nu åbner Mette Guldsmed Hansen altså en fysisk butik, og den får til huse i Mick Hansens tidligere kontorbygning på Fællesvej 2.

Mette Guldsmed Hansen fortæller, at hun er uddannet indkøber og valgte at åbne webshoppen i februar 2018 lige efter endt uddannelse. Det gjorde hun i samarbejde med sin mor Pia Guldsmed, som er uddannet bogholder.

- Jeg har altid ønsket at åbne en webshop, hvor man samlede danske kvalitetsmærker på ét sted for at gøre “shoppeturen” nemmere for kunden. Alt vores tøj er altså gode kvalitetsvarer samtidig med, at vi har styles i mange forskellige prisklasser og til en bred målgruppe. Dog går vi også meget op i at indkøbe så klimavenligt som muligt. Heldigvis begynder de fleste leverandører at producere bæredygtigt tøj, men der er desværre rigtig lang vej endnu i fashion-verdenen. Derfor forsøger vi at gøre en forskel, hvor det er muligt, og det lægger vi stor vægt på, når vi indkøber tøjet, fortæller Mette Guldsmed Hansen.

Hun har tidligere haft held med et vellykket lagersalg i Nørre Snede den 2. oktober.

- Her mødte vi en kæmpe opbakning, som faktisk har resulteret i vores beslutning om at åbne den lille butik. Vi starter med at holde åbent nogle få timer om ugen - onsdage fra klokken 15 til 19 og lørdage fra klokken 10 til 13. Bliver efterspørgslen større, så vil vi selvfølgelig udvide åbningstiden, fortæller den nye butiksindehaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce