Annonce
Danmark

Kommuner uddeler rekordmange parkeringsbøder - se hvor mange i din kommune

Kommunernes parkeringskontrol uddelte i 2019 mere end en halv million bøder, viser undersøgelse fra FDM. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Kommunerne opkrævede knap en milliard kroner i parkeringsafgifter og for betalingsparkering sidste år, viser ny undersøgelse fra FDM. Kommuner afviser, at de bruger p-afgifterne som en pengemaskine. Mange bilister parkerer tværtimod bare dårligt, lyder det.
Annonce

Parkering: Flere danskere er i 2019 blevet mødt af en parkeringsbøde i forruden fra den kommunale p-kontrol. Igen i år har kommunerne nemlig slået rekord i opkrævningen af parkeringsafgifter og betaling for parkering ved en samlet opkrævning på mere end 971 millioner kroner. Det viser en undersøgelse blandt landets kommuner foretaget af bilisternes interesseorganisation, FDM.

I 2019 blev der på landsplan uddelt 593.373 p-bøder for et samlet beløb på 302,1 millioner kroner og opkrævet 669,6 millioner kroner i betalingsparkering. Det er 30 millioner kroner mere end året før, og sammenligner man med tilsvarende tal for 2014, er der tale om en stigning på 186,6 millioner kroner.

- Det viser desværre igen, at det er rigtig mange penge, bilisterne lægger til parkering. Både i forhold til kontrol og betalingsparkering, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.

Annonce

Afviser økonomiske hensyn

Han kalder parkering for en ”kalkuleret indtægtskilde, som man ude i kommunerne bruger til at finansiere stort set alt andet end parkering”.


Vi fører den samme kontrol som altid. Så det må skyldes, at folk parkerer dårligere end tidligere.

Mads Astrup Sørensen, chef for park og vej, Esbjerg Kommune


Esbjerg Kommune af de kommuner, der de seneste år har indkrævet flere og flere penge i p-afgifter. Her afviser man, at parkeringskontrollen bruges som en pengemaskine.

I Esbjerg Kommune indkrævede man sidste år 4,5 millioner kroner i kommunal p-afgift. Kommunens chef for Park og Vej, Mads Astrup Sørensen, afviser, at kommunen indtil videre har tjent penge på parkeringskontrollen.

- Vi fører den samme kontrol som altid. Så det må skyldes, at folk parkerer dårligere end tidligere, siger han.

I Esbjerg Kommune har man hyret Aalborg Kommunes p-selskab, Parkeringskontrol Nord, til at tage sig af kontrollen. Og når selskabet og staten har fået sin del af afgiften, er der ifølge Mads Astrup Sørensen ikke nævneværdige penge tilbage til kommunen, selvom der ifølge undersøgelsen blot er ansat fire årsværk til at indkræve de mere end 4,5 millioner kroner i parkeringskontrol. Indtægterne fra kommunernes p-afgifter deles ligeligt mellem Rigspolitiet og kommunerne, oplyser FDM.

- Heldigvis kan vi få det til at løbe rundt, siger Mads Astrup Sørensen, der dog fortæller, at man næste år forventer at tjene 1,9 millioner kroner på p-afgifter.

- Men vi laver ikke p-kontrol for at tjene penge, men for at styre folks parkering, siger han.

Annonce

Penge bruges til parkeringsforhold

Heller ikke på betalingsparkering er der en god indtjening at hente for kommunerne. I hvert fald ikke hvis man spørger koncernchef for teknik og miljø i Fredericia Kommune, René Olesen. I 2019 indkasserede kommunen 2,1 millioner kroner for betalingsparkering. Det er en stigning på mere end 600.000 kroner i forhold til 2014.

- De penge, der kommer ind, har vi brugt til parkeringsforhold. Betalingsparkering er en måde at adfærdsregulere på. Der vil altid være kamp om pladserne tæt på byen og knap så meget rift om dem længere væk. Vi vil gerne udnytte kapaciteten bedst, så derfor indfører vi betaling i byen, så flere vil parkere længere ude, siger koncernchefen, der ikke mener, det er en løsning at lave flere p-pladser inde i byen.

- Jeg kan ikke finde et sted at bygge dem henne, siger han.

Annonce

Mindre kommuner indfører kontrol

Undersøgelsen fra FDM viser ikke kun, at kommunerne sidste år opkrævede rekordmange penge for parkering, og at flere betaler for at parkere deres bil. Siden 2014 har yderligere 11 kommuner indført parkeringskontrol. Det betyder, at der nu er parkeringskontrol i 56 af landets 98 kommuner. Det møder hård kritik hos Dennis Lange fra FDM.

- Der er relativt mange mindre kommuner, som har parkeringskontrol. Og det er svært ikke at tænke på, om det virkelig er nødvendigt? Er det virkelig så store parkeringsproblemer, at man skal have et par mand rundt i en eller anden lille provinskommune for at lave parkeringskontrol?

Grafik: Mikkel Petersen

En af de provinskommuner, der de seneste år har indført parkeringskontrol, er Lolland Kommune. Her indførte man i 2018 parkeringskontrol. Men ikke på grund af mangel på parkeringspladser, fortæller kommunens park- og vejchef, Kjeld Jensen.

- Det er alene adfærdsregulerende. Det har ikke noget med indtjening gøre, fortæller han.

Han fortæller, at kommunen besluttede at indføre parkeringskontrol, da et stigende antal borgere klagede over andres parkeringer.

- Folk har eksempelvis holdt ulovligt parkeret i gågaden i vores større byer eller længere tid foran banker og hæveautomater, siger han.

Annonce

Fastholder kritik

I Lolland Kommune er der ansat 0,2 årsværk til p-kontrol hvert år, og sidste år resulterede det i P-bøder for 413.000 kroner. Også her fastholder man, at det ikke er en god forrentning at føre parkeringskontrol.

- Nej, det er ikke tilfældet hos os. Vi har det ikke med i vores regnestykke på den måde.

Selvom I skal betale en stor andel til staten, så lyder 413.000 kroner for 0,2 årsværk som en god forretning. Tjener I slet ikke penge på det?

- Det kan jeg ikke svare dig på. Det er i hvert fald ikke penge, der kommer i min kasse, og det er ikke noget, vi budgetterer med, siger Kjeld Jensen.

Dennis Lange fra FDM køber ikke påstanden om, at kommuner ikke tjener på parkeringen. Det skabte vrede i flere af kommunerne, da den tidligere VLAK-regering i 2019 vedtog en lov, som indebar, at 70 procent af en kommunes indtægt fra parkeringsafgifter går til staten. Den nye fordeling blev senere droppet, men forinden valgte flere kommuner at droppe parkeringskontrollen, da det ville blive en underskudsforretning.

- Hvis økonomien ikke betød noget, ville kommunerne ikke have droppet p-kontrollen, mener Dennis Lange.

Annonce

Behov for regler

Han erkender, at der er brug for parkeringskontrol og betalingsparkering i en række byer, men fastholder, at den stigende indtægt fra bøder og betalingsparkering vækker mistanke om, at kommunerne forsøger at tjene penge på bilisterne.

- Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis folk parkerer i en gågade, hvorfor så ikke sætte pæle op i stedet, som sikrer, at folk ikke kører derind, medmindre de har et ærinde?, siger Dennis Lange.

Men skal der slet ikke være parkeringsregler, som skal overholdes?

- Vi har intet horn i siden på reglerne om parkering, og man skal altid overholde dem, når man parkerer. Og vi anerkender også, at der kan være behov for kontrol, men vi kan ikke slippe mistanken om, at det ikke kun sker på baggrund af praktiske behov, siger han.

Fem korte om undersøgelsen

  1. FDM har bedt om aktindsigt i indtægterne til kommunal p-afgifter og kommunal betalingsparkering i samtlige af landets 98 kommuner.
  2. Undersøgelsen viser, at kommunernes samlede indtægter fra p-afgifter og betalingsparkering har været støt stigende siden 2014. Betalingsparkering indebærer eksempelvis også beboerlicenser.
  3. Siden 2014 er kommunernes årlige indtægter fra parkering steget med samlet 186,6 millioner kroner.
  4. Som tidligere år topper København, Aarhus, Frederiksberg og Aalborg listen over kommuner med de højeste p-indtægter.
  5. 56 ud af 98 kommuner havde parkeringskontrol sidste år. Det er en stigning på 11 kommuner i forhold til 2014.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce