Annonce
Give

Nybyggeri: Arkæologer laver forundersøgelser på Bregnhovedvej

VejleMuseerne er i disse dage i gang med forundersøgelse af jorden mellem Diagonalvejen og Bregnhovedvej. Det er Milton Huse, der har bestilt forundersøgelserne. Foto: Jim Hoff
Mellem Diagonalvejen og Bregnhovedvej pågår der i disse dage systematisk gravning. Jorden skal igennem en række arkæologiske forundersøgelser, inden den kan gøres klar til udstykninger.

Give: Der har været mange gode, herimellem både humoristiske og velkvalificerede, gæt på, hvad det er, der foregår på jordstykket mellem Diagonalvejen og Bregnhovedvej tæt ved indkørslen til Give.

Flere borgere har dog luret, at der er tale om såkaldte forundersøgelser af jordstykket, og det er præcis det, der foregår i disse dage, hvor Vejle Museerne er på plads med to arkæologer og en rendegraver for at trawle jorden igennem for eventuelle interessante museumsfund.

- Vi laver undersøgelser på foranledning af Milton Huse, der påtænker at købe jorden og lave en større udstykning i området. Der er egentlig ikke noget krav om, at man skal lave forundersøgelser, inden man laver udstykninger, men det er det, Milton Huse har valgt at gøre for en sikkerheds skyld, forklarer Keith Pinto, der er arkæolog ved VejleMuseerne, som har det arkæologiske ansvar for både Vejle, Fredericia og Hedensted kommuner.

Annonce


Finder vi noget interessant, foretager vi ofte en egentlig arkæologisk udgravning, hvor der både bruges gravemaskiner og håndkraft.

Keith Pinto, arkæolog VejleMuseerne


Finder næppe noget i guldhornsklassen

Med en gravemaskine skraber man muldlaget af i baner med en afstand af 15-16 meter, så man kan se, om der skulle være arkæologiske levn under muldlaget, som kan være 25-100 centimeter tykt.

- Finder vi noget interessant, foretager vi ofte en egentlig arkæologisk udgravning, hvor der både bruges gravemaskiner og håndkraft, oplyser Keith Pinto, der dog ikke forventer at gør de helt store fund i guldhornklassen på de magre jorde.

Et par menneskeforarbejdede flintesten, fra stenalderen sandsynligviser, er det dog blevet til, men det bliver først om nogle dage, om man kan afgøre, at fundene berettiger til en arkæologisk udgravning

- Området er mest karakteriseret ved mindre gravhøje, og så kan der også forekomme lidt fund fra stenalderbosætninger,  så det er næppe sandsynligt, at vi finder større middelalderfund, vurderer Keith Pinto.

Museumsloven

Alle steder, hvor der skal graves, risikerer man at støde på skjulte fortidsminder i form af f.eks. bopladser, begravelser eller andet fra oldtid, middelalder eller renæssance. 

De skjulte fortidsminder er beskyttet af museumsloven. Man kan bede VejleMuseerne om en vurdering af behovet for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse.

Hvis vurderingen er, at der bør foretages en arkæologisk forundersøgelse, er det VejleMuseerne, der betaler, når der er tale om mindre grunde, mens forundersøgelser af arealer på mere end 5.000 kvadratmeter ifølge museumsloven betales af bygherren.

Forundersøgelsen kan føre til en anbefaling af en egentlig arkæologisk udgravning på stedet. Her er det altid bygherre, der betaler. Bygherre kan også vælge at minimere udgifterne til arkæologi ved ikke at bygge eller ved i dialog med VejleMuseerne at flytte byggeaktiviteterne til et sted på grunden, hvor fortidsminderne forstyrres mindst muligt.

Det er i det med rødt markerede område, at VejleMuseerne i disse dage er i gang med arkæologiske  forundersøgelser.Foto: Google/Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

Annonce