Børkop: I forbindelse med en brand i en skraldespand på Grønningen natten til fredag i sidste uge, fik Vejle Amts Folkeblad oplyst af politiet, af branden formentlig skyldtes, at indholdet fra en brændeovn var blevet tømt ned i skraldespanden.
Det blev ikke nævnt, hvem der skulle have gjort dette, men formodningen var, at der var tale om beboeren i det hus, som skraldespanden er tilknyttet.
Siden har sagen om skraldespandsbranden dog udviklet sig, idet politiet nu betegner hændelsen om forsætlig brandstiftelse.
Skraldespandens ejer understreger, at vedkommende ikke selv har placeret noget som helst brændbart i skraldespanden, og derfor bliver sagen betragtet som uopklaret.
- Vi har umiddelbart ikke nogen spor at gå efter, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross og tilføjer, at ud over den udbrændte skraldespand er der også sket skader på en postkasse og en nærtstående hæk.