Annonce
Vejle

Nye regler fra Kulturministeriet: Symfoniorkester må aflyse koncert tirsdag aften

Formanden for Vejle Symfoniorkester, Camilla Dvinge, sidder klar til at spille. Men hun får ikke lov tirsdag den 17. november, for den planlagte koncert i Vejle Musikteater er aflyst. Foto: Leif Baun
Lige til det sidste har Vejle Symfoniorkester forsøgt at finde en vej. Men mandag eftermiddag blev beslutningen taget: Ingen koncert tirsdag aften. Ny dato 26. januar.

Vejle: Vejle Symfoniorkester kan ikke gennemføre den koncert, der var planlagt til tirsdag aften i Vejle Musikteater. Det skyldes nye regler fra Kulturministeriet, som siger, at alle skal sidde med ansigtet samme vej - hvis ikke man er professionel. Og det er de ikke i Vejle Symfoniorkester.

I stedet for tirsdag aften er reserveret en ny dato i musikteateret, nemlig tirsdag den 26. januar klokken 20.

Dirigenten for orkestret, Anne Cathrine Kielland Lund, fortæller, at hun håbede til det sidste, og endnu mandag middag var hun med til at sætte stole op med korrekt coronaafstand til den planlagte generalprøve.

Annonce

Sidst på eftermiddagen fik bestyrelsen travlt med at ringe rundt til de 60 musikere i Vejle Symfoniorkester, hvoraf nogle var ved at forberede sig på at tage afsted.

Forening må lystre reglerne

Formanden for foreningen Vejle Symfoniorkester, Camilla Dvinge, fortæller, at man har forsøgt at få mere præcis information frem fra ministeriet. Det samme har orkestrets "fagforening", Danske Amatørorkestres Samvirke. Begge fandt ud af lige lidt.

Der er 10 meter mellem nærmeste musiker og publikum. Kunne man eventuelt løse problemet ved at lade de forreste rækker være ubrugte? Det har ikke kunnet afklares.


Vi kan som forening ikke gå imod de regler, der er. Det er svært at forstå logikken i dem. Men det er ikke op til os at vurdere. Vi må håbe, der er skabt en klarhed om eventuelle løsninger til den nye dato.

Camilla Dvinge, formand, Vejle Symfoniorkester


- Vi kan som forening ikke gå imod de regler, der er. Det er svært at forstå logikken i dem. Men det er ikke op til os at vurdere. Vi må håbe, der er skabt en klarhed om eventuelle løsninger til den nye dato, siger Camilla Dvinge.

Annonce

Forskel på amatør og professionel

Nogle vil måske gruble over, hvordan kravet om, at alle skal vende næsen nogenlunde samme vej, kan forenes med at være dirigent for et symfoniorkester. For hun kan vel ikke dirigere med ryggen til.

- Nej, men jeg må godt vende den anden vej, for jeg er professionel, svarer dirigent Anne Cathrine Kielland Lund, så man kan høre gennem telefonen, at hun ryster på hovedet.

Coronaen lagde Vejle Symfoniorkester ned i foråret. Nu gør den det igen. Tirsdag aften skulle der have været efterårskoncert, men den bliver ikke til noget. I stedet forsøger man at gennemføres koncerten i Vejle Musikteater 26. januar. Arkivfoto: Leif Baun

Hun synes, det er svært at manøvrere i de skiftende meldinger fra Kulturministeriet, og hun undrer sig over, at stramningen kommer, mens smittetrykket er begyndt at falde.

- Men jeg er ikke totalt overrasket. Jeg har været forberedt hele efteråret og har prøvet at huske mig selv på, at det var den risiko, der var. I denne tid tror jeg ikke på gennemførelsen af et arrangement, før jeg står på podiet. Det er en fornuftig beslutning, der er taget. Og vi er blevet gode til "sort sol". Vi flyver i samme retning, og så kommer der en ny regel, og så flyver de alle sammen den vej, siger Anne Cathrine Kielland om sit generelle indtryk af coronabilledet.

Annonce

Ellers et fantastisk efterår

- Men vi var klar til at spille. Vi har haft et fantastisk efterår i orkestret, og der var været en taknemmelighed ved hver øveaften over, at vi kunne spille sammen, tilføjer hun.

Amatørreglen fra Kulturministeriet

Amatørteatre mv. er i forbindelse med både at øve, prøver og optrædener begrænset af det lille forsamlingsforbud på 10 personer for så vidt angår de optrædende. Der må dog være op til 500 personer til stede samtidig samlet, hvis tilskuerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, bane, biograflærred eller lignende. Det er afgørende, at de tilstedeværende, som er omfattet af undtagelsen, har retning mod den samme scene, biograflærred, bane mv. Det er dermed ikke muligt at afholde arrangementer med op til 500 personer til stede samtidig under denne undtagelse, hvis mere end 10 personer har retning en anden vej end resten.

Musikteateret har informeret de cirka 250, der havde købt billet til tirsdag aften, om, at de kan bruge billetten til den nye dato uden ændringer. Kan de ikke den dag, tilbyder musikteateret ombytning til et andet arrangement eller et gavekort.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020:  Nu fratræder direktør "efter gensidig aftale"

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Jelling

Børnefamilierne strømmer til: Nu er der ventelister til alle byens institutioner

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce