Annonce
Kultur

Nye salmer og gamle Leonard Cohen-sange

PR-foto
"Den nye Salmetrio" giver onsdag koncert i Vester Kirke. Det bliver med smagsprøver fra deres udgivne to cd'er.

Vesterlund: "Den nye salmetrio" synger naturligvis også nye salmer.

Hvordan de gør det, kan man høre ved en koncert i Vester Kirke onsdag 13. november fra klokken 19.30. Ved koncerten vil der blive givet prøver på deres kunnen, der trods navnet "Den nye Salmetrio" er ganske klassisk funderet.

Trioen består af Anette Buonaventzen, der tager sig af vokalarbejdet, Pojken Flensborg, der spiller orgel og piano samt Ulrik Bust på saxofon. Alle tre er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Pojken Flensborg er tillige organist og har nu sit daglige virke i Uldum kirke, hvor Anette Buonaventzen er kirkesanger.

På deres cd med nye salmer, "Du som har tændt millioner af stjerner" præsenterer en række af de nye salmer i arrangementer med undertoner af både jazz og pop og med masser af solistiske indslag.

Det er nye salmer som titelsangen, "Du Kom til Vor Runde Jord", "Uberørt af Byens Travlhed" og "Nu Går Solen Sin Vej".

Men ”Den nye Salmetrio” præsenterer ved koncerten også personlige fortolkninger af nogle af den canadiske sanger, poet og maler Leonard Cohens udødelige sange – nogle af dem i danske oversættelser.

De har også udgivet en cd med Leonard Cohen-sange. Her finder man blandt anden "Isaks sang", "Hallelujah", "Slow" og "Song of Bernadette".

Der er gratis adgang til koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rapper synger: 'En panser skal ligge i graven'. Nu skal han optræde for de unge i Løget

112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce