Annonce
Debat

Nytænkning i den kommunale selvforvaltning: Kan tante Nina være til inspiration?

Carsten K. Andersen. Privatfoto

Læserbrev: I det politiske landskab er der og har der altid været opgør med tilstandene. Lige nu har statsministeren bebudet, at kommunerne skal sættes fri til at tænke ny.

Mandag var social- og sundhedsminister Astrid Krag så gæst hos Niels Krause Kjær i DR2's "Deadline".

Han spurgte, og hun svarede "som en båndoptager". Uanset, hvor meget konkret spørgeren insisterede på, hvad denne nytænkning i den kommunale selvforvaltning skulle indebære, ja, så kom der ikke en masterplan eller lignende på bordet.

Annonce

Her lokalt i Vejle er der en stor artikel med den nye udvalgsformand for seniorområdet, Gitte Frederiksen. Og som man kan læse, så venter der store udfordringer inden for også dette felt. Og ifølge oplysninger anvendes der 819 millioner kroner årligt herpå. Og hvordan vil man så selvforvalte - hvis det ellers kommer til at ske? Vi får se.

Mantraet er kernevelfærd - så tæt en dialog mellem den enkelte borger og den hjælp, kommunen kan stille til rådighed. Så lidt administrativt som muligt - mindre kørsel og gerne tid til nærvær og ideelt set blive "hjertevenner" - mellem plejer-besøgsven med videre. Hvad titel, der så skal erstatte sosu-titlen, er måske til overvejelse?

Nu tilbage til de såkaldte gode gamle dage - før verden gik af lave. Spørgsmålet er jo, om det var bedre dengang?

Men her mit egentlige ærinde med skriveriet:

Det var dengang før 1970, hvor de små landkommuner med sognerådene stadig var en realitet.

Vi er i landsbyen Ildved her nordvest for Vejle. Min tante Nina med mand, farbror Jens og to børn bor på Ildved gamle Mølle. Jens er traktorfører på den lokale maskinstation, og Nina er hjemmegående.

I sognet er der flere skrantende, ældre medborgere, der har behov for, at nogen kigger forbi og hjælper med det forhåndenværende. Hvad det måtte være, kan jeg kun forestille mig.

Jeg vil tro, Nina kommer tre-fem steder og transporterer sig på cykel, uden gear og elmotor, rundt til adresserne.

Hvad hun får i modydelse? Ja, det ved jeg ikke. Selvfølgelig tak - måske naturalier, håndører (grå penge eller hvilken farve de nu har). Jeg må formode, at det fungerer til alles tilfredshed.

Det foregår vel over en 10-årig periode - uden administration og kontrol og køretøjer med kommunale logoer på siden.

Da så kommunalreformen træder i kraft, skal der organiseres en kommunal hjemmepleje med ansatte hjemmehjælpere med "ordnede forhold" og ordentlig løn fra skattekronerne. Forståeligt - afhængigt af, hvilke briller man har på - efter den danske model.

I Ildved-området var der ikke lige nogen, der havde behov for hjemmehjælp. For Nina tog sig af det frivilligt, selvbestaltet og af medmenneskeligt hensyn og sikkert med ansvar for, at man havde det så godt som muligt.

Selvfølgelig blev hun antaget - måske med lidt uddannelse, hvad hun i mine øjne ikke havde brug for. Tilfreds med det blev hun også, og det var gensidigt, selvom hun ikke kendte lovgivningen om, hvad hun måtte og det modsatte. Det fornuftsmæssige og aftaler med den, hun skulle hjælpe, var opgaven. Hurra for det.

Kunne det være en inspiration til, at man fik ansøgere med hjerte på rette sted og selv fik ansvar og lov til at udvælge sig de medborgere, man passede sammen med - at kemien, humoren og empatien var til stede? En slags selvforvaltning med prisansættelse af, hvad der afsættes pr. plejet person i eget hjem inklusive betaling til plejeren.

I sognet er der flere skrantende, ældre medborgere, der har behov for hjælp. Tante Nina kommer tre-fem steder og transporterer sig på cykel, uden gear og elmotor.

Carsten K. Andersen

Hvor mange man kunne påtage sig ved det, der kunne antages som fuld tid, kan sikkert også udledes af et regneark. Men ellers et eget valg, hvor mange man ville påtage sig gaven at passe godt på.

Og her kunne det sikkert blive langt billigere (også lig med flere varme hænder), da det administrative og kørselsregulerende/køretøjer skulle spares væk - man sørgede selv for egen transport. Om man gik, cyklede, bilede, togede, fløj var ligegyldigt.

Det vigtigste var, at borgeren fik en hjælper, der var faglig til det praktiske, snakkesalig til det sociale og tavs til det mentale - et lyttende menneske, der fandt glæde ved dette samfundsvigtige job.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Debat

Klarsyn efter kommunalvalget: 10 millioner til skolen skal findes

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Annonce