Annonce
Egtved

Nyt bofællesskab for ældre er ved at tage form

I 2014 åbnede Vejle Kommune et specialiseret afsnit til svært demente borgere ved Plejecenter Stensvang. Siden det blev lukket, har boligerne stået tomme. Nu er boligerne ved at blive bygget op til et ældrebofællesskab, som er klar til at tage imod de første nye beboere 1. juli. Arkivfoto: Angelina Owino
Fra 1. juli vil de første kunne flytte ind i det nye seniorbofællesskab "Blicherbo", der er ved at blive bygget i det tidligere demensafsnit ved Plejecenter Stensvang.

Bredsten: Arbejdet med at ombygge de plejeboliger, der tidligere dannede rammen om et demensafsnit på Plejecenter Stensvang i Bredsten, til et moderne befællesskab er i fuld gang. Det nye bofællesskab får navnet "Blicherbo" og kommer til at består af 13 selvstændige boliger og fællesområder. Efter planen er lejlighederne klar til indflytning fra 1. juli.

- Vi kalder dem for tryghedsboliger, da beboerne kan kombinere privatliv, fællesskab og trygheden ved at bo sammen med andre, siger Kenneth Fredslund Petersen, formand for Vejle Kommunes seniorudvalg i en pressemeddelelse.

Boligerne er et tilbud til ældre, der gerne vil dele hverdagen med andre. Eksempelvis ældre, der gerne vil spise sammen med andre, have nogen at følges med til aktiviteter, have et tæt naboskab og bo tæt sammen med andre, da det giver dem en tryghed i hverdagen.

- Vi har oplevet, at der er et behov for denne boligtype. Tildeling af en tryghedsbolig i "Blicherbo" foregår efter samme principper som tildeling af en ældrebolig. Dog er vi særlig opmærksomme på behovet for et tættere miljø til andre, eksempelvis hvis man er utryg i sin nuværende bolig eller oplever sig isoleret fra andre, fortæller Kenneth Fredslund Petersen.

Annonce

- Vi er meget tilfredse med, at tilbuddet i Bredsten skal være med til at nedbringe ensomheden og skabe større tryghed hos ældre, og vi håber, at det lykkes at finde beboere til de 13 lejligheder.

Svend Egon Christensen, formand for Ældrerådet i Vejle Kommune

Eget køkken og bad

Ældrerådet i Vejle Kommune hilser også boligformen velkommen og synes, at det er et spændende projekt.

- Vi er meget tilfredse med, at tilbuddet i Bredsten skal være med til at nedbringe ensomheden og skabe større tryghed hos ældre, og vi håber, at det lykkes at finde beboere til de 13 lejligheder, siger ældrerådsformand Svend Egon Christensen i pressemeddelsen.

De 13 lejligheder i bofællesskabet har eget køkken, toilet med bad, soveværelse i forbindelse med stue og udgang til egen terrasse. Fællesarealerne består af stort fælleskøkken med mulighed for at lave mad i fællesskab, opholdsrum i tilknytning til køkkenet med fællesspiseplads og tv-stue, store gangarealer med fællesrum og mulighed for at lave forskellige aktiviteter, ekstra værelse til gæsteovernatning, fælles have og terrasse og fælles vaskerum.

"Blicherbo" får også egen fællesskabskoordinator, der er i fællesskabet et par timer dagligt. Koordinatoren skal - i tæt samarbejde med "Blicherbos" beboere - støtte op om fællesskabet og synergien, så det er er et godt sted at være for alle.

Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Vejle Kommunes myndighedsafdeling, som visiterer til bofællesskabet og står for fremvisning af lejlighederne. Myndighedsafdelingen kan træffes på telefon 76 81 00 82. /vfo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce