Annonce
Billund

Nyt initiativ for flygtningebørn mangler opbakning

Kontakten vil gerne have fat i yngre børn til klippeklistretimer, så de lærer Kontakten at kende. Billedet er fra familieklassen, der også er et tilbud ved Kontakten. Arkivfoto: Chresten Bergh
Kontakten arrangerer underholdningen for indskolingsbørn, men der er ikke så mange, som har fundet frem til stedet endnu.

Grindsted: Klippeklistre-timer for børn i Kontakten nogle timer om ugen har ikke mødt den store opbakning hos flygtninge- og indvandrefamilier - og børn i Grindsted. Det nye initiativ løb af stabelen i de sidste måneder af 2019, men kun et par børn mødte op til et par kreative timer sammen med den rumænske praktikant fra kommunen, Camelia Lavinia.

- Det halter gevaldigt at nå ud til børnene. Vi mener, at der er et behov, men måske er det vores behov, siger Egil Hvid-Olsen, der er bestyrelsesformand for Kontakten.

Han ser et behov for, at flygtninge- og indvandrebørn lærer Kontakten at kende så tidligt som muligt - på den måde vil det måske senere være lettere for dem at søge lektiehjælp i huset.

- Vi kan se, hvor meget gavn skoleeleverne har af hjælpen her. Det kan godt være, at de taler dansk flydende, men der er stadig udfordringer sprogligt, og der kan være opgaver, der er svære at forstå - simpelthen fordi man ikke har den danske baggrund, siger Egil Hvid-Olsen, der oplever, at elever med anden etnisk baggrund som oftest er på overarbejde.

- Derfor vil vi gerne have gang i en fødekæde, hvor de oplever Kontakten som et hyggeligt sted og samtidig får noget sprogforståelse gennem højtlæsning, siger Egil Hvid-Olsen.

Projektet henvender sig til indskolingsbørn fra seks til ni år.

Camelia Lavinia er kommet til Kontakten, da kommunen spurgte, om man kunne bruge en praktikant.

- Det sagde vi straks ja til, hvis hun kunne varetage projektet. Nu hvor der ikke kommer nogle børn, hjælper hun i stedet med lektielæsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

De hjemløse og byens andre udsatte savner et værested om aftenen

Annonce