Annonce
Kultur

Nyt liv i Regnbuepassagen: Kunst på væggene gør værket færdigt

Med spraydåsen i hånden har gadekunstneren Rolf Rejnhold, Mester 88, forvandlet passagens kedelige, gule farve til en række farverige kunstværker. Foto Flemming Larsen
De forretningsdrivende er glade for den farverige passage, der skal gøre det tillokkende at finde ind i Vestergade fra Højbanen.

Vejle: En regnbue, der begynder ved Højbanen på bagsiden af Vestergade, hvor kulørte bogstaver råber "Gågade" til de forbipasserende, nærmer sig sin fuldendelse.

Striberne, der blev etableret for et lille år siden, går 70 meter ind gennem smøgen til Vestergade, hvor de ender ved Bogcentralen og leder fodgængere videre ud i byens gågade-system.

I sidste uge var kunstneren Rolf Rejnhold, bedre kendt som gadekunstneren "Mester 88", ved at lægge sidste hånd på værkerne i passagen.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem de handlende i området fra den nordligste del af Nørregade, Vejle Midtpunkt og Vestergade.

Annonce

Mange kommentarer

Regnbuen, der begynder i synlig afstand fra Skovgade neden for Vejle Sygehus, er især tænkt til at guide de mange besøgende fra sygehuset - og alle os andre nysgerrige - om til gågaden i Vestergade.

De forbipasserende har inspireret  Rolf Rejnhold, så gadekunstneren har fået mange detaljer med i sine værker. Foto: Flemming Larsen

Inspirationen til et af værkerne har gadekunstneren blandt andet fået af forbipasserende.

- Jeg har snakket med mange, mens jeg med pegefingeren har trykket på spraydåserne, til kulden overtog. Trykket i spraydåserne er nemlig med til at gøre dem kolde, så sammen med vinterkulden har det været en kold omgang, siger Rolf Rejnhold, mens han holder en velfortjent pause.

Gadekunstneren har fået mange Vejle-detaljer med: Den hvide vindmølle, VB's maskot, Eigil Egern, Fjordenhus og Vejlefjordbroen.

- Det er inspiration, de forbipasserende er kommet med, siger gadekunstneren.

Annonce

Et fuldendt værk

Michael Møller, der står i spidsen for de handlendes såkaldte "BID-samarbejde", glæder sig over, at passagen nu gøres færdig.

- Regnbuestriberne, kunsten på væggene og ny belysning i passagen skal være med til at gøre det til en spændende smutvej fra Højbanen gennem smøgen ind til de mange specialbutikker i Vestergade, siger Michael Møller.

Kunsten i smøgen mellem Højbanen og Vestergade er blandt andet blevet til i samarbejde mellem gadekunstneren Rolf Rejnhold, Mester 88, og Michael Møller, der står i spidsen for BID-samarbejdet i Vejle. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce