Annonce
Egtved

Nyt parcelhusområde måske på vej i Ødsted

Det er på området her i forlængelse af boligområdet ved Birke Allé, at en grundejer ønsker mulighed for at opføre en række dobbelt- eller rækkehuse. Illustration: Vejle Kommune
En grundejer ønsker at omdanne et areal på cirka 9000 kvadratmeter, der i dag anvendes som privat have, til areal med dobbelt- eller rækkehuse.

Ødsted: En række nye dobbelt- eller rækkehuse kan være på vej til at blive opført centralt i Ødsted. En grundejer har nemlig anmodet om, at Vejle Kommune udarbejder en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, så det bliver muligt at bygge boliger på området.

Det drejer sig om et cirka 9000 kvadratmeter stort område i den sydøstlige del af Ødsted, der i dag anvendes som privat have. Nordvest og nordøst for området er der kommunalt ejede boldbaner, og der er i dag en stiforbindelse mellem de nordøstlige baner og Birke Allé. Denne stiforbindelse bibeholdes i forbindelse med lokalplanen.

Det nye område vil have vejforbindelse via Birke Allé og vil derfor fremstå som en forlængelse af boligområdet langs denne vej. Dele af stien mellem Lille Mølkær og Birke Allé vil blive erstattet af en boligvej, men der vil være mulighed for, at denne stiforbindelse bliver bibeholdt.

Teknisk udvalg i Vejle Kommune behandlede anmodningen på udvalgsmøde tirsdag, hvor det blev besluttet at sætte gang i lokalplanarbejdet, som vil blive sendt i høring i otte uger, da planerne vurderes til at have særlig interesse for offentligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce