Annonce
Trekantområdet

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Fra uge 32 er der gang i gravemaskinerne ved Fredericia Sundhedshus.  I uge 45 forventes det, at et nye trænings- og legeområde samt ombygning af parkeringsforholdene ved sundhedshuset er færdiggjort. Illustration: Kompan
Når arbejdet med et nyt lege- og træningsområde samt parkeringsforhold går i gang ved Fredericia Sundhedshus, får det betydning for blandt andet handicapparkeringen.
Annonce

Fredericia: Hvis alt går som planlagt, vil der efter uge 45 være en legeplads og et træningsområde at boltre sig på uden for Fredericia Sundhedshus.

Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Tilblivelsen af trænings- og legeområdet er en del af den store renovering, sundhedshuset i denne tid gennemgår.

- Vi har gennem de sidste par år haft meget fokus på at sætte sundhedshuset i stand indvendig for, at borgerne får den bedste oplevelse, når de kommer ind i vores sundhedshus. Men det er vigtigt, at udendørsarealerne også er i orden, så vores borgere og besøgende på sundhedshuset kan færdes trygt og sikkert, lyder det fra Susanne Eilersen (DF), formand for sundhedsudvalget i Fredericia Byråd i pressemeddelelsen.

P-pladsen mod øst mod volden og Østerstrand står ligeledes over for en renovering. Det er for at ”forbedre forholdene for primært gangbesværede og borgere, der bruger flextrafik”, som det lyder i pressemeddelelsen.

Det betyder blandt andet, at det nuværende parkeringsareal bliver gravet væk, der vil komme ny asfaltbelægning, nye gangstier og belysning.

Annonce

P-pladser flyttes

Lege- og træningsområdet, der får plads foran selve hovedindgangen til sundhedshuset, er et såkaldt Active-Living-projekt. Finansieringen er på plads gennem afsatte budgetmidler. Formålet med projektet er, ifølge pressemeddelelsen, at integrere fysisk aktivitet i hverdagen for fredericianerne.


Vi har gennem de sidste par år haft meget fokus på at sætte sundhedshuset i stand indvendig for, at borgerne får den bedste oplevelse, når de kommer ind i vores sundhedshus. Men det er vigtigt, at udendørsarealerne også er i orden.

Susanne Eilersen, formand i sundhedsudvalget, Fredericia Byråd


Det er lokale, der er kommet med input til, hvordan området skal udformes. De private fysioterapi-klinikker på sundhedshuset, Træning og Forebyggelse, børnehave Duponts Gård samt Fredericia Løbeklub har været med i processen, ”så det kan bruges af så mange forskellige målgrupper som muligt, samtidig med, at området kan bruges som del af den træning, man går til på sundhedshuset”, står det beskrevet i pressemeddelelsen.

I forbindelse med arbejdet vil flere parkeringspladser, herunder handicap-pladser, blive lukket ved sundhedshuset. Der bliver i stedet etableret seks midlertidige handicap-pladser ud mod Dronningensgade ved busstoppestedet. Derudover bliver der lavet to timers parkering i den første lomme på den store parkeringsplads mod syd, oplyser kommunen.

Arbejdet går i gang i uge 32 og forventes afsluttet i uge 45.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce