Vejle: Der sker relativt mange sammenstød i krydset ved sygehusets runde p-hus, hvor Nørrebrogade/Horsensvej krydser med Skovgade/Skyttehusgade. Fredag klokken 16.30 var den gal igen. En 24-årig mand fra Hedensted ville fra Nørrebrogade svinge til venstre ad Skovgade. Her blev han påkørt af en personbil ført af en 24-årig kvinde fra Vejle, der kørte ad Skovgade mod øst. Der var ingen personskade. /ild
Annonce