Annonce
Hedensted

Nyvalgte regions-kvinder vil sætte lægehus-sag under luppen: Først-til-mølle-princip skal ændres

Fra 1. januar har Hedensted Kommune to repræsentanter i regionsrådet i Midtjylland, nemlig Thrine Nørgaard (V) og Lone Dybdahl (S), der bor i hhv. Juelsminde og Stouby.
Thrine Nørgaard (V) og Lone Dybdal (S) er nyvalgte til regionsrådet, og med bopæl i Hedensted Kommune er det naturligt for dem at bringe lokale emner til torvs. Som det allerførste vil de kigge på sagen fra Hedensted Lægehus, hvor 2400 patienter bliver smidt på porten efter først-til-mølle-princippet.

Hedensted: - Det er simpelthen ikke ordentligt over for vores sårbare borgere, og hvis jeg bliver valgt til regionsrådet, vil jeg tage fat i dette som det allerførste, der kræver handling.

Så klart meldte Venstres Thrine Rimdal Nørgaard ud et par dage inden sidste uges regionalvalg i forhold til sagen fra Hedensted Lægehus, som har bedt Region Midtjylland om hjælp til at skille sig af med 2400 af klinikkens godt 15.000 patienter.

Og det er ikke bare tomme ord, lover Venstre-politikeren fra Juelsminde nu, efter det er lykkedes hende at erobre en plads i regionsrådet på sit partis yderste mandat.

Annonce

Beslutningen om, at det skal ske efter først-til-mølle-princippet må gentænkes, der må være andre og bedre muligheder.

Thrine Nørgaard (V), nyvalgt regionsrådsmedlem

Region Midtjylland har meddelt, at udskilningen af patienter sker ved, at samtlige borgere, der er tilmeldt lægehuset, får besked om, at de skal vælge ny læge. Herefter får de plads efter først-til-mølle-princippet.

Men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener Thrine Nørgaard.

- Ældresagen har været på banen og pointeret, at det vil betyde, at ældre og svage efterlades på perronen, og jeg kunne ikke være mere enig. Beslutningen om, at det skal ske efter først-til-mølle-princippet må gentænkes, der må være andre og bedre muligheder, fastslår det nyvalgte regionsrådsmedlem, der har første arbejdsdag i Region Midtjylland 1. januar.

Skal bero på konkret vurdering

Thrine Nørgaard har ikke en køreplan klar for, hvordan problemet med for mange patienter til for få læger i Hedensted Lægehus så skal løses, men hun vil undersøge mulighederne til bunds.

- Regionen arbejder lige nu på at etablere et lægehus mere i Hedensted-området, men lykkes det ikke, vil mange borgere skulle se sig om efter en ny læge i fx Hornsyld eller Juelsminde. Hvis det bliver tilfældet, så mener jeg, at beslutningen om, hvem der skal forblive i Hedensted Lægehus må bero på en konkret vurdering af, hvem der få sværest ved at skifte læge, siger Thrine Nørgaard.

Hun mener, at der skal tages hensyn til fx sygdomme, transport og sårbarhed.

- Børnefamilier kan også blive klemt, de har typisk også et behov for en læge tæt på, mens sådan en som mig selv, som er frisk og mobil, sagtens kunne klare en flytning, siger Thrine Nørgaard.

Annonce

Dybdahl vil have lighed i sundhed

I regionsrådet afløser hun i øvrigt Erik Winther (V), som indtil nu har været det eneste regionsrådsmedlem med bopæl i Hedensted Kommune.

Det kommer til at ændre sig 1. januar, hvor Thrine Nørgaard får selskab af socialdemokraten Lone Dybdahl, som godt nok er valgt i Horsens-kredsen, men som privat bor i Stouby. Også hun har øje på Hedensted Lægehus.

- Jeg er meget opsat på, at vi skal have lighed i sundhed, og jeg er bekymret for, at det ikke sker, når der skal sies patienter fra i Hedensted Lægehus. Hvad med de ældre, der ikke er digitale eller ikke har pårørende, hvordan er de stillet? Jeg har selv en gammel mor på 85, som ikke er digital, og hun ville i hvert fald få et problem med en først-til-mølle-udvælgelse, siger Lone Dybdahl og fortsætter:

- Man bliver nødt til at kigge på patientsammensætningen og træffe nogle valg ud fra geografi, alder, mv. Der er mange kriterier, men det vil jeg prøve at sætte mig ind i.

Lone Dybdahl vil i det hele taget gerne tage fat i emner, der berører borgere i Horsens og Hedensted, og hun opfordrer til at gribe fat i hende, hvis man har bekymringer om fx grusgrave, responstider eller andre regionale problemstillinger.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Billund

Skal de ældre nu trille helt op i nordvestbyen?

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Hedensted

Kro og bodega ramt af flere corona-tilfælde: Besøgende opfordres til at blive testet

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Annonce