Annonce
Navne

Odders borgmester er blevet formand for pensionsselskab

Uffe Jensen. Arkivfoto

Odder: Borgmester Uffe Jensen (V) fra Odder Kommune er udpeget af Kommunernes Landsforening (KL) som formand for Pædagogernes Pension (PBU), der er ejet af 117.000 medlemmer og styret af arbejdsmarkedets parter, KL og BUPL.

- Jeg er glad for tilliden og går både energisk og ydmygt til opgaven med at bringe PBU videre. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med medlemmer, bestyrelse og administration om den vigtige opgave, som det er at sikre gode pensioner til pædagogerne, siger Uffe Jensen i en pressemeddelelse.

- For mig er det vigtigt, at jeg kan identificere mig med det formål, som PBU står for. Og det kan jeg i høj grad. PBU er et veldrevet pensionsselskab, som blev årets pensionsselskab i 2018. Det stærke fundament skal vi bruge til fortsat at sikre høje afkast, lave omkostninger og relevans for medlemmerne, lyder det fra den nye formand.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce