2 store oksehjertetomater
1 bk cherrytomater
flormelis
citronskal
ca. 12-16 tomater i alle former og farver
salt
blomster fra blomsterkarse
Dressing
1 dl chipotle
2 dl olivenolie
akaciehonning
salt
Skyl og skær den ene oksehjertetomat ud i ultratynde skiver. Cherrytomaterne vaskes og halveres.
Læg cherrytomater og de tynde tomatskiver på en bageplade med bagepapir. Drys dem med flormelis og riv lidt citronskal henover. De tørres i ovnen ved 75 C, til de er semitørre, ca. 2 timer.
Skyl og skær 4 skiver af den anden oksehjertetomat, ca. 0,5 cm tykke, skåret fra bunden. Skiverne lægges på tallerkener. De øvrige friske tomater skæres i forskellige former og lægges om tomatskiven. De tørrede tomater lægges også på.
Chipotle og olivenolie blendes sammen og smages til med honning og salt.
Servering
Dressingen dryppes henover tomaterne, og blomsterne kommes på til sidst. Hvis det er sæson for vandmelon, så skær 4 tynde skiver og anret dem sammen med tomaterne, det smager helt fantastisk.