Annonce
Kultur

Ole og Flemming elsker at få ting til at ske: Nu vil de kickstarte Jelling

Ole Grangaard Olesen (til venstre) og Flemming Midtgaard står bag Kickstart Jelling, som byder på en lang række aktiviteter i uge 35. Allerede nu er flere aktører indblandet, men de håber, at endnu flere får lyst til at byde ind med gode idéer til kickstartsugen. Foto: Anders Kynde
Efter coronanedlukningen er der opstået et tomrum, og mange aktiviteter og foreninger har brug for et boost. Det vil et nyt initiativ med navnet Kickstart Jelling hjælpe med.

Jelling: Den ene har rundet 70 år, den anden bor tre kvarter væk fra Jelling.

Ikke at der er noget i vejen med det ene eller andet, men det er et relevant incitament til at spørge: Hvorfor engagere sig i at skabe Kickstart Jelling, der er en uge fyldt med aktiviteter i Jelling?

- Ja, jeg kunne jo bare spille golf i stedet for, lyder det med et skævt smil fra Ole Grangaard Olesen, der fyldte 71 år i februar.

Annonce

Får ting til at ske

Han gik egentlig på pension for seks år siden, men i stedet for at spille golf valgte han at åbne Café Sejd på Gorms Torv. Denne café nåede han at drive i fem år, inden han i 2020 overdrog den til kompagnonen Bjarne Taudal.

Den nye tilværelse har dog ingenlunde fået Ole Grangaard Olesen til at plante sig i sofaen. Han har blandt andet brugt tiden på at blive guide på Vejle Kommunes nye vandrerute, Kong Rans Togt, mens han stadig er aktiv i foreningen Jelling Heritage, hvor han er formand. Og det er netop med denne forening i ryggen, at han og Flemming Midtgaard har stablet Kickstart Jelling på benene.

- Vi er iværksættere og elsker at få ting til at ske, svarer Flemming Midtgaard på det indledende spørgsmål.

Han bor i Gl. Rye, der ligger mellem Skanderborg og Silkeborg. I flere år har han været engageret i Jelling Heritage, som de seneste år har arrangeret alt fra Mytologisk Art Festival til Cirkus- og Gøglerskole samt flere kunstudstillinger i blandt andet Jelling Sognehus, Café Sejd og på Gorms Torv.

Annonce

To tosser

Nu står der så Kickstart Jelling på programmet. Det skal foregå i uge 35 - det vil sige den første uge i september. Ifølge Ole Grangaard Olesen og Flemming Midtgaard er der behov for et øget fokus på forenings- og aktivitetslivet i Jelling efter halvandet år med corona.

- Vi har brugt coronatiden på at tænke på, hvad vi kan sætte i gang. Kickstart Jelling er tænkt som en kickstart af Jelling med henhold til livet i byen, idrætslivet, erhvervslivet, kulturlivet, turismelivet, foreningslivet og et liv med fællesskab. Vi er bare to tosser, som prøver at leve op til Jellings evne til - gang på gang - at skabe store tilbagevendende events i byen, siger de.

Et startskud til noget større

Perspektivet for Kickstart Jelling er, at det skal være en lille udgave af Verdensarvsugen, der arrangeres fra 2022 i Jelling.

Arrangørerne vil lære af Kickstart-projektet og evaluere på materialer, organisering og i særlig grad lytte til, hvilke aktiviteter som byens gæster og borgere kan lide, og hvilke aktiviteter der har været mest besøgt.

Efterfølgende starter organiseringen af Verdensarvsugen for 2022, en lokal styregruppe skal etableres og samarbejdet skal styrkes til Vejles erhverv og turisme.

Planen er, at der under Kickstart Jelling skal afvikles en lang række såkaldte "medskaber-projekter". Det vil sige, at banen er kridtet op til, at byens øvrige aktører kan byde ind med arrangementer i løbet af ugen.

- "Medskaber-projekterne" kan være næsten alt, og hvem som helst kan byde ind. Det er en mulighed for, at foreninger, selvstændige og andre kan gøre opmærksom på, at nu er vi for alvor i gang igen, forklarer Ole Grangaard Olesen.

Annonce

Esport og sommerfugle

Indtil videre er der flere, der har budt ind, fortæller de.

- For eksempel har Jelling fS en esports-afdeling. Den er meget populær for de unge, men den har udfordringer med at tiltrække voksne, der kan hjælpe til på den ene eller anden måde, og derfor vil de gerne vise foreningen frem, siger Flemming Midtgaard.

- Rebekka Lundgren fra Botanik by Rebekka vil sammen med Susie Kierkegaard fra Sommerfuglebevægelsen stå bag en walk and talk i monumentområdet. Her vil de fortælle om biodiversitet, vild natur og trængte insekter, fortæller Ole Grangaard Olesen for at vise et andet eksempel fra ugens program.


Vi er iværksættere og elsker at få ting til at ske.

Flemming Midtgaard, Jelling Heritage


Makkerparret understreger igen og igen, at Kickstart Jelling er for alle.

- Vi stiller en platform til rådighed, og så kan medskaberne selv tilmelde deres arrangement. Om de tager penge for aktiviteten eller ej, er op til den enkelte arrangør, forklarer Flemming Midtgaard.

- Og der er plads til endnu flere medskabere. Eksempelvis er idéen om at lave yoga på Sydhøjen endnu ikke taget, tilføjer han.

Platformen er hjemmesiden kickstartjelling.dk, mens der også løbende vil blive annonceret for aktiviteterne via Facebook-gruppen "Det sker i Jelling".

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Kultur For abonnenter

Regent i snart 50 år: Fra skrøbelig prinsesse til stærk monark

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce