x
Annonce
Erhverv

Olieforurening på Østerstrand: De første officielle prøver viser gode resultater

Shell gik i efteråret 2019 i gang med at rense stranden ved havneterminalen på Østerstrand. Oileforureningen fjernes ved at tilføre aktivt kul, bakterier og næringsstoffer gennem en stribe injektionshuller. Bakterierne "spiser" kort sagt olien, og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne jorden. Forureningen er væk efter 3-7 år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Forventningen er fortsat, at oprensningsprocessen skal stå på i op mod syv år.

Fredericia: Det har en god effekt, at olieforureningen på Østerstrand ved Shells havneterminal bliver renset op. Det viser de første officielle prøver, oplyser Shell.

I december fik Shell selv foretaget nogle ikke-officielle prøver for at få et indtryk af effekten. De prøver viste stor effekt, da kulbrinterne var reduceret mellem 70 og 90 procent.

Prøverne var ikke en del af det moniteringsforløb, som Shell har aftalt med Region Syddanmark og Fredericia Kommune for at følge udviklingen, men prøver foretaget for at give såvel Shell som leverandøren af den biologiske barriere en første indikation af udviklingen. Prøverne blev udtaget og analyseret på samme vis som de officielle moniteringsprøver.

Men nu er de første officielle moniteringsprøver foretaget, og de bekræfter resultaterne fra december.

Annonce

Oprensningsproces op mod syv år

Det var forventet, at de første prøver ville vise en stor effekt. Udsigterne er, at reduktionen på sigt vil være mindre fra gang til gang. Derfor ændrer de første positive resultater ikke på forventningen til, hvor længe oprensningsprocessen skal stå på; nemlig tre til syv år.

Den biologiske barriere består af to barrierer. En inde i tankgården, og en længere ude i strandområdet.

Det grundvand, som løber under jorden, skal passere igennem disse barrierer, som primært består af aktivt kul og bakterier. Disse opfanger, binder og starter nedbrydningen af kulbrinter.

Selve grundvandet kan frit strømme igennem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce