Annonce
Livsstil

Omelet med artiskok, feta og oliven

Man kan nemt lave velsmagende omeletter tilberedt over bål. Foto: Pernille Hoffmann
Pernille Hoffmann foretrækker få, gode ingredienser, der ikke kræver stor forarbejdning.

Pernille Hoffmanns omelet tilberedt over bål.

- Denne omelet er måske en af de absolut nemmeste opskrifter, der findes, og den smager fantastisk. Når man laver mad over bål, synes jeg, en af de vigtigste ting er, at der er balance mellem tiden til bare at nyde bålet og hinanden, og hvor avanceret maden er. Jeg foretrækker selv at vælge få, gode ingredienser, der ikke kræver stor forarbejdning. Jeg synes nemlig, at selv de simpleste retter kan smage helt vidunderligt, når de bliver tilberedt og spist under åben himmel.

Til to personer

4 æg

1 fed hvidløg

1 skalotteløg eller lille almindeligt løg

5 brune champignoner

5 kejserhatte

3  artiskokhjerter

50 gram græsk feta

Frisk persille, purløg og timian

Kalamata-oliven

Smør til stegning

Annonce

Sådan gør du

Det går hurtigt at lave en omelet, så det er vigtigt, at du har alle ingredienser - og et par tallerkner - klar, inden du går i gang.

Jeg har valgt at bruge artiskokker, men man kan sagtens erstatte dem med eksempelvis squash eller små, forkogte kartofler, hvis man skulle have en rest i køleskabet.

Hak hvidløg og skalotteløget i små tern. Rengør kejserhatte og champignon og skær dem i skiver. Vask og hak alle urterne.

Slå æggene ud i en skål og tilsæt et lille skævt vand, lidt salt og peber og pisk det sammen med en gaffel.

Varm panden godt op over bålet og lad en knop smør smelte. Steg løg og hvidløg, til de er akkurat blanke, og tilsæt herefter æggemassen.

Lad det samle sig et halvt minut og fordel derefter artiskok, oliven og smuldret feta jævnt over hele omeletten. Drys til sidst med urter.

Lad omeletten stege et par minutter, og lige inden den er færdig, foldes den ene halvdel over den anden og deles til to portioner.

Spis eventuelt groft rugbrød til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce