Annonce
Jelling

Omfattende forurening på vejene omkring Jelling og Tørring: - Der er MEGET glat


Flere veje omkring Jelling og Tørring er lørdag formiddag ramt af et formodet læk af diesel. Kombineret med det seneste døgns store mængder regn skaber det spejlglatte vejbaner, oplyser Trekantbrand.

- Vi er i øjeblikket indsat til en større forurening på vejene omkring Jelling og Tørring. Der er MEGET glat på flere veje i området, så kør meget forsigtigt med nedsat hastighed, lyder opfordringen på Twitter.

Operationschef Casper Christensen fortæller, at forureningen har ramt et større geografisk område, og at man endnu ikke har det fulde overblik.

Umiddelbart drejer det sig dog om Tørring by, veje omkring byen samt vejen til Jelling.

Lørdag formiddag er brandfolkene ved at organisere spredningen af sand, så føret igen kan blive sikkert.

Det er uvist, hvor det spildte diesel stammer fra. Men ifølge operationschef Casper Christensen er formodningen, at der er tale om et læk fra et større køretøj.

Det var en borger, der kort efter klokken 8 gjorde myndighederne opmærksomme på, at noget var galt med vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce