Annonce
Trekantområdet

Omsorgssvigt eller ok pleje? Politikere siger ja tak til at se videooptagelse af hjemmepleje-episode

Tilbuddet om at medlemmerne af byrådets seniorudvalg kan se den videooptagelse, der er lavet af en bestemt hjemmepleje-situation hos den plejekrævende kvinde, som har været centrum for en hjemmeplejekonflikt, bliver taget positivt imod af en række medlemmer af udvalget. Foto: Sys Andersen 
Nu får politikerne i Kolding Kommunes seniorudvalg mulighed for ved selvsyn at bedømme, om den pleje, som kommunens hjemmehjælp leverede til en krampeforpint 71-årig kvinde i foråret, var sådan, som de synes, at borgerne skal behandles.

Kolding: Nu får ægtefællen til en meget plejekrævende 71-årig kvinde mulighed for at vise Kolding Byråds ældreansvarlige politikere en videooptagelse fra 2. april af en kommunal hjemmehjælpers håndtering af hans hustru i en situation, hvor hun var stærkt forpint af krampe.

Det siger formanden for seniorudvalget Søren Rasmussen (DF) i forbindelse med, at den 66-årige ægtemand på jv.dk og i Avisen Danmark fredag tilbød at møde op i Kolding Byråds seniorudvalg og vise videooptagelsen, som førte til en politianmeldelse mod hjemmeplejen generelt for vold/omsorgssvigt. Politianmeldelsen blev senere trukket tilbage.

- Enhver borger skal selvfølgelig have mulighed for at mødes med os. Det kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har sagt nej til, og jeg vil bestemt gerne se videoen. Det er altid  godt med dialog, og det er væsentligt som borger at opleve at blive hørt, siger Søren Rasmussen.

Annonce

Plejemæssigt ok

Ægtefællens tilbud om at møde op og vise politikerne videoen kommer, efter at Arbejdsretten i denne uge afsagde dom i en lang og meget principiel strid mellem hjemmehjælpernes fagforbund FOA og Kolding Kommune om, hvorvidt hjemmehjælpere har ret til at nægte at gøre tjeneste i private hjem, hvor der er opsat videokameraer. Det har de ikke, fastslår Arbejdsretten.

Enhver borger skal selvfølgelig have mulighed for at mødes med os. Det kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har sagt nej til, og jeg vil bestemt gerne se videoen.

Søren Rasmusen (DF), formand for seniorudvalget

Kameraerne kom op i parrets hjem i det nordlige Kolding, da ægtefællen mistede tålmodigheden med Kolding Kommunes hjemmepleje, som han følte sig nødsaget til at klage over igen og igen - og til sidst også videoovervåge for at kunne dokumentere hjemmeplejens handlinger, når han var på job.

I udskriftet af dommen fra 14. september kan man læse, at en meget højt placeret medarbejder i Kolding Kommunes hjemmepleje er afhørt som vidne, og hun beskriver videooptagelsen, som hun i foråret blev bedt om at se i parrets hjem, med følgende ord: "Plejen var lidt kantet og uden meget dialog, men plejemæssigt ok".

Det er dén vurdering, som ægtefællen gerne vil høre politikernes holdning til nu, hvor hjemmeplejen af hans hustru skal normaliseres.

- For hvis det er ledelsens holdning, og hvis det er den pleje, hun igen skal udsættes for, så siger jeg ellers tak. Og så stopper det ikke her, lyder begrundelsen for ægtefællens tilbud til politikerne.

På videoen ser man kvinden ligge i sin seng, og hun beder den netop ankomne kommunale hjemmehjælper om at gøre noget ved hendes ben, der er i krampe. Nu går der tre lange minutter, hvor hjemmehjælperen foretager sig andre ting, før hun tager fat om benet og begynder at massere, bøje og strække det smertende ben på en måde, som ifølge parret er helt forkert. Imens kan man høre grådkvalte lyde og gispende vejtrækning.

Annonce

Useriøst

Seniorudvalgsmedlem Birgitte Kragh (V) siger, at "det er useriøst at sige nej til at se videoen".

- Når borgeren henvender sig, må formandskabet for seniorudvalget afgøre, hvordan det skal ske, og så skal vi selvfølgelig tage dialogen med borgeren om, hvordan vi kan justere. For vi er meget optagede af, at vi skal turde tale om, at nogle er bedre skabt for hinanden end andre, og at vi skal turde skifte ud på en omsorgsfuld måde for alle parter, siger hun.

Trille Nikolajsen (V) er mere optaget af, at den 71-årige får den rette pleje end at se videooptagelsen.

- Men jeg vil gerne se den. Om det skal være på et udvalgsmøde eller i et andet forum, ved jeg ikke. Jeg synes nok, det er en bedre idé, hvis vi får en invitation til at komme ud i parrets hjem, og så kan jeg vende tilbage til ledelsen, hvis der er noget, vi skal have talt om.

SF's Mette Voss vil også gerne se optagelsen, og hun fastslår, at hun har fuld forståelse for, at ægtefællen har behov for at blive hørt.

- Man skal bare huske, at vi som politikere ikke har en faglighed med os. Men jeg er selvfølgelig interesseret at se videoen. Den kan måske bidrage til at snakke nogle værdier ind i ældreplejen, siger hun.

Søren Rasmussen oplyser, at ægtefællen skal rette henvendelse til seniorforvaltningen for at få sat et møde i stand.

Sagen kort

  • Kolding Kommunes hjemmepleje indledte i 2015-2016 plejebehandling af en kvinde i hendes hjem.
  • Under hjemmeplejens arbejde indgav særligt hendes ægtefælle mange klager over udførelsen af arbejdet.
  • I starten af 2021 opsatte ægtefællen videoovervågning.
  • I april 2021indgav ægtefællen en politianmeldelse mod hjemmeplejen for vold/omsorgssvigt på baggrund af en medarbejders varetagelse af en plejesituation den 2. april 2021. Episoden er dokumenteret på video.
  • 12. april 2021 holdt medarbejderne i hjemmeplejen møde med FOA om udførelsen af arbejdet i hjemmet, herunder om videoovervågningen.
  • 15. april 2021 meldte den medarbejder, som skulle på arbejde i hjemmet, sig syg. De øvrige medarbejdere i hjemmeplejegruppen nægtede at udføre arbejde i hjemmet med henvisning til deres liv, velfærd og ære.
  • 14. sept. afsagde Arbejdsretten dom: FOA skal anerkende, at den arbejdsvægring, der er iværksat af medarbejderne, er overenskomststridig , og at de pågældende medarbejdere straks skal genoptage arbejdet.
Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Vejle

De får revet tøjet i stykker, holdt hovedet under vand og bliver puttet i en ligpose: - Mange har opdaget, at det er skræmmende i halloweenhovedstaden Vejle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Danmark For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce