Annonce
VEJLE

Omstridt asylcenter skal højst være i drift i ét år - men borgmesteren er ikke tilfreds: 'Vi har fået klart svar på, at vi ikke kan få noget klart svar'

Borgerne i Sandvad har den seneste uge flere gange givet udtryk for, at de ikke ønsker kriminelle flygtninge i Sandvad. Senest demonstrerede de ved Vejle Amts Folkeblads mediehus på Bugattivej, da statsministeren kom på besøg onsdag aften. Foto: Mette Mørk
De kommende beboere på asylcentret i Sandvad får kun lov til at bo der et enkelt år. Udlændingestyrelsen ønsker nemlig ikke længere at forlænge den kontrakt, der udløber næste år.

Sandvad: I en ny mail, som Vejle Kommune netop har modtaget, fortæller Udlændingestyrelsen, at den alligevel ikke ønsker at forlænge den lejekontrakt, sådan som det ellers tidligere var ønsket.

Lejemålet af asylcentret i Sandvad udløber til næste år, og det var i sin tid Udlændingestyrelsen selv, som valgte at opsige lejemålet. Tidligere på året bad styrelsen så om at få det forlænget, da stedet igen skulle huse asylansøgere.

Men den forlængelse har Udlændingestyrelsen nu trukket tilbage, og for borgmester Jens Ejner Christensen (V) er det en positiv udmelding.

Annonce

- Nu slipper vi da for at tage stilling til, om vi ønsker at forlænge deres kontrakt, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

I en rundringning som TV Syd tidligere på ugen foretog til de forskellige partier i Vejle Byråds økonomiudvalg, var det tydeligt, at man ikke havde tænkte sig at stemme for en forlængelse.

Fire ud af fem partier i udvalget (Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti) mente nemlig, at en forlængelse af lejeaftalen ikke stod lige for.

Får stadig ikke klart svar

I den mail, som Udlændingestyrelsen nu har sendt til Vejle Kommune, skriver vicedirektør Grith Sandst Poulsen, at, der på trods af, at styrelsen ikke ønsker at forlænge lejeaftalen, ikke er sket nogen ændring af den fremtidige målgruppe for Center Sandvad.

Der flytter altså stadig snart en ny gruppe asylansøgere ind på centret.

- Efter vores borgermøde i fredags synes jeg, at konklusionen var, at politikerne gik derfra med den holdning, at ministeren skulle sætte det her på hold. Jeg synes, det er frustrerende, at man ikke har lyttet til det, siger Jens Ejner Christensen.

Vejle Kommune har ligesom borgerne i Sandvad ønsket et klart svar på, om de kommende beboere er kriminelle. Indtil videre har hverken kommune eller borgere fået klart svar, og det samme er gældende i den nye mail. Her skriver Grith Sandst Poulsen:

- Udlændingestyrelsen kan ikke videregive oplysninger om de kommende beboeres rent private forhold, herunder eventuelle kriminelle fortid. Det kan dog bekræftes, at der blandt de nye beboere i Center Sandvad kan være personer, som tidligere er dømt for kriminalitet.

For Jens Ejner Christensen er det derfor blevet tydeligt, at der ikke kommer et konkret svar fra Udlændingestyrelsen.


Efter vores borgermøde i fredags synes jeg, at konklusionen var, at politikerne gik derfra med den holdning, at ministeren skulle sætte det her på hold. Jeg synes, det er frustrerende, at man ikke har lyttet til det.

Jens Ejner Christensen, borgmester


- Man kan jo sige, at vi har fået klart svar på, at vi ikke kan få noget klart svar fra dem. Så vi kan jo ikke gøre andet end at vente på, at nogle politikere inde på Christiansborg kommer i dialog med ministeren (Mattias Tesfaye (S), red.) Nu er det jo en folketingssag, siger borgmesteren.

For Vejle Kommune er næste skridt derfor en drøftelse i økonomiudvalget med udgangspunkt i de nye oplysninger om, at centret i Sandvad fraflyttes om et år.

Borgmesteren er dog stadig ærgerlig på borgerne i Sandvads vegne.

- Jeg frygter, at man i Sandvad vil være rigtig ked af og frustreret over, at der alligevel rykker nye beboere ind på centret.

Annonce

Det har udfordret samarbejdet

Røde Kors' asylcentre i Jelling, Thyregod og Sandvad har længe været kendt for deres gode samarbejde mellem beboere på centret og borgerne i byerne.

Men ifølge Jens Ejner Christensen er det nu blevet udfordret.

- Jeg tror helt bestemt, at det gode samarbejde med Røde Kors i Sandvad har lidt et knæk. Men jeg håber, at man kan bevare et gode samarbejde i Jelling og Thyregod, for det har vi været glade for, men dialog og god kommunikation er bare vigtig ting i sådan et samarbejde.

Formand for Hovedkær Lokalråd Lars Lindholm er helt tydeligt i sin holdning til de kommende beboere.

- De skal bare ikke her til byen. Det er helt udelukket. Det er fint, at Udlændingestyrelsen ikke vil forlænge kontrakten, men det er kun første skridt. De skal bare ikke til vores by, siger han.

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår og i hvor stort antal de nye beboere flytter ind på asylcentret i Sandvad.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Jelling For abonnenter

Vejles borgmester vidste ikke, hvornår beboerne på Center Sandvad ville flytte ind - Udlændingestyrelsens svar er uklart

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Jelling

Sandvad i chok: Kriminelle på Center Sandvad er flyttet ind i al hemmelighed - borgmesteren er rystet

Alarm 112

Et vindstød og en enkelt lastvogn skabte kæmpe motorvejskø torsdag morgen - og onsdag var også en grim dag i trafikken i Vejle

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

Annonce