Annonce
Egtved

Op mod 50 elever fra efterskole er smittet med corona

Mens mellem 30 og 50 elever på Balle Musik- & Idrætsefterskole er konstateret smittet med coronavirus, er der kun konstateret fire tilfælde i friskolen, efter regionens testbil onsdag testede samtlige lærere og elever. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Eleverne på Balle Musik- og Idrætsefterskole blev i sidste uge sendt hjem, efter at flere af dem var testet positive. Nu er op mod 50 af de i alt 190 elever testet positiv for covid-19.
Annonce

Balle: Mellem en femtedel og en fjerdedel af Balle Musik- og Idrætsefterskoles 190 elever er testet positiv for covid-19 i løbet af den seneste uge.

Det oplyser skoledirektør Søren Petersen.

- Jeg har ikke lige nu ikke det konkrete antal, men det ligger et sted mellem 30 og 50 elever, fortæller han.

Samtlige elever på efterskolen - der ligger lige nord for Bredsten - blev sendt hjem sidste søndag, da flere elever i weekenden blev konstateret smittet med corona.

- Jeg synes, vi gør meget for at forhindre smitten i at brede sig, men vi må konstatere, at der har været godt gang i smitten på efterskolen de seneste par uger, siger Søren Petersen.

Han oplyser, at kun få elever har haft influenza-lignende symptomer, størstedelen har ingen symptomer haft.

Annonce

Enkelte smittede i friskolen

Tirsdag eftermiddag blev samtlige elever og lærere i Balle Friskole samt alle børn og ansatte i Balle Børnehave også sendt hjem, da der tirsdag morgen blev konstateret et tilfælde af coronavirus på friskolen.

Onsdag var regionens testbil i Balle for at teste samtlige af friskolens elever og lærere. Her er i alt to elever og to lærere konstateret smittet med coronavirus.

- Det er dejligt, at der ikke er flere smittede i friskolen. Det viser, at det gør en forskel, at vi har holdt afdelingerne adskilt, siger skoledirektøren.

Annonce

Vender tilbage i næste uge

Efter planen vender efterskolens elever, der ikke er testet positive eller ikke har symptomer, tilbage på skolen.

- Flere er blevet testet både to og tre gange, i takt med at nye smittetilfælde er dukket op, og de har skullet forholde sig til, om de har været i nær kontakt med dem. Så når de kommer mandag, kan vi være så sikre som muligt på, at der ikke er nogle smittede blandt dem, siger Søren Petersen.

For de af eleverne, der enten har symptomer, eller som skal være hjemme, til de er fri for smitte, vil der være fjernundervisning.

Allerede mandag morgen kan børnehavebørnene vende tilbage, og onsdag forventes friskolen at åbne igen.

- For alle gælder det, at så er der gået minimum syv døgn, siden de kan have været i kontakt med en, der er konstateret smittet, siger han.

Annonce

Ros til instanserne

Søren Petersen har stor ros til Vejle Kommune, regionen og Styrelsen for Patientsikkerhed for deres hjælp til at håndtere situationen.


Det er hårdt at stå midt i, men det er sådan set dejligt at se, at systemet virker. Vi har fået kompetent og god rådgivning hele vejen igennem.

Søren Petersen, skoledirektør


- Det er hårdt at stå midt i, men det er sådan set dejligt at se, at systemet virker. Vi har fået kompetent og god rådgivning hele vejen igennem, siger han og fortsætter:

- Og så er det faktisk dejligt at opleve, at selvom det drejer sig om et relativt slemt udbrud, som det nok må betragtes som her, så kan det faktisk løses på cirka en uge, hvis man handler med det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Annonce