Annonce
Hedensted

Opdateret: Nu er motorvejen åben igen efter uheld

Arkivfoto

Opdateret kl. 19.44:

Horsens: Østjyske Motorvej, E45, var tirsdag sidst på eftermiddagen spærret i nordgående retning mellem Hedensted og Horsens Syd.

Det skyldes et uheld, som Sydøstjyllands Politi fik melding om kl. 16.28.

- Det drejer sig om uheld, hvor fem parter var involveret, og vi er stadig ved at undersøge det nærmere. En person blev kørt til tjek på skadestuen, men der er ikke sket nogen personskade, oplyser politiets vagtchef, Torben Møller.

Kl. 19.35 oplyste Vejdirektoratet, at motorvejen nu er helt åben igen.

- Der er nu helt genåbnet på E45 nordgående mellem 58 Hedensted og 57 Horsens S efter oprydning af uheld samt havareret bil. Der er fortsat lang kø på stedet, som vi forventer vil være afviklet ca. kl. 20:30. Kør forsigtigt, skriver Vejdirektoratet på twitter.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce