Annonce
Erhverv

Opkøb af svinefarm sikrer Billund-landbrug kæmpe fremgang

Anders H. Nørgaard, administrerende direktør i Billund-selskabet Firstfarms A/S. PR-foto: Firstfarms
Både omsætning og overskuddet steg kraftigt i Billund-virksomheden Firstfarms efter opkøb i 2019.

Billund: 2019 bød på stor fremgang hos det Billund-baseret landbrugsselskab Firstfarms A/S.

Firstfarms, som opkøber, udvikler og driver landbrug i Østeuropa, kom ud af 2019 med en omsætning på 328 millioner kroner mod 249 millioner kroner året før. Det svarer til en vækst på 32 procent.

Overskuddet før skat endte på 29 millioner kroner mod 11,5 millioner i 2018.

I selskabets årsrapport betegner ledelsen 2019-resultaterne for "historiske stærke" og som tilfredsstillende.

Med til at sikre fremgangen var et opkøb af et stort landbrug i Slovakiet med 2.300 søer med en årlig produktion af 75.000 grise.

"Årets resultat er blandt andet udtryk for en effektiv produktion i et generelt gunstigt 2019-marked, særlige gunstige markedsvilkår for svinekød samt et vedholdende fokus på omkostninger", skriver Firstfarms i årsrapporten.

- 2019 blev året, hvor vi høstede effekten af vores ambitiøse vækststrategi. Siden 2016 er vores selskab udvidet med tre nye selskaber med nye produktionsenheder. Dermed er risikospredningen blevet styrket både på geografi og driftsgrene, ligesom det er en stor styrke og sikkerhed, at vores mælk, kød og korn afsættes til lokale fødevarevirksomheder, udtaler Anders H. Nørgaard, administrerende direktør i Firstfarms i årsrapporten.

Annonce

Firstfarms A/S

Firstfarms opkøber, udvikler og driver landbrug i østeuropæiske EU-lande inden for områderne mark, køer og grise.

Landbrugene ligger med op til 1.500 kilometers afstand i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien.

FirstFarms har en jordportefølje på 9.200 hektar ejet landbrugsjord samt over 10.500 hektar lejekontrakter – samlet knap 20.000 hektar landbrugsjord i drift.

Ikke berørt af coronavirus

Coronavirussen spreder sig i øjeblikket verden over, men det har indtil videre kun haft en mindre påvirkning på Firstfarms.

"Det er positivt, at Firstfarms indtil nu kun har oplevet en mindre økonomisk påvirkning af produktionen, som følge af covid-19. Der vil fremad kunne opstå mangel på varer til vores produktion, hvorfor vi i vid udstrækning har sikret os input til store dele af foråret," skriver selskabet endvidere i årsrapporten.

Der udloddes dog ikke udbytte i 2019 med baggrund i den usikkerhed, der er opstået som følge af covid-19.

Forventningerne til 2020, som ikke har taget højde for mulige økonomiske konsekvenser af coronavirussen, er et overskud før skat på 30-55 millioner kroner.

Firstfarms er børsnoteret på Københavns Fondsbørs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce