Annonce
Børkop

Opråb fra naboer: - Vi skal ikke have nye huse på det historiske sted

Det er i det grønne område her, at der planlægges at bygges nye boliger. Foto: Jørgen Flindt
En arbejdsgruppe vil kæmpe for, at der ikke bliver bygget planlagte boliger i den gamle park ved skolen i de tidligere Kellerske Anstalter.

Brejning: Der er i den senere tid blevet lagt en folder i postkasserne i Brejning.

Det er en arbejdsgruppe til bevarelse af "Det røde bygningsafsnit", der har delt det sorte stykke papir ud.

- Det gør vi på vegne af beboerne i 125 boliger i området. Ingen af os er glade for, at der er planer om at bygge nye boliger på det grønne, historiske areal, og det tror vi ikke, nogen i Brejning er. Men det er det, vi skal finde ud ved at dele folderen ud, siger Vagn Mogensen fra arbejdsgruppen.

Annonce

Det er en lokalplan fra 2007, der har ligget gemt, og nærmest glemt, som er blevet vakt til live. Og dermed er der udsigt til, at der skal bygges cirka 60 nye boliger i det område, der engang var den skolegårde/grønt område ved den skole, som var en del af De Kellersker Anstalter.

- Vi har selvfølgelig ingen interesse i, at vi får naboer så tæt ved. Det er klart. Men der er vel heller ingen i de kommende boliger, der ønsker os som så tætte naboer. Det er dog på ingen måde det vigtigste. Stedets historie er unik for Norden, og den historie skal vi gøre alt for at bevare, siger Thorkild Sevelsted, der også er eventuel kommende nabo og med i arbejdsgruppen.

Ifølge arbejdsgruppen er opbakningen til gruppens arbejde for at undgå byggeri på det historiske område markant.

- Lokalrådet står bag os, og det virker til, at det gør hele byen. Der er vist ikke rigtig nogen her i Brejning, som synes, det vil gøre byen noget godt, hvis der bliver bygget lige der, siger Lars Fribet fra arbejdsgruppen.

Lokalplanen er lavet

Arbejdsgruppen ved godt, at det er opad bakke, for bygherren har ret til at bygge der. Lokalplanen har givet tilladelse til det for mange år siden, længe før naboerne selv flyttede ind i de boliger, de nu bor i.


Et sådan byggeri vil ødelægge det flotte parklignende område, som har en historie, der går i en lige linje tilbage til stedets fantastiske historie

Thorkild Sevelsted, arbejdsgruppe


- Men det er en lokalplan, der blev lavet i den tidligere Børkop Kommune og på en tid, hvor alt var anderledes. Siden er vi blevet klogere på, hvad området her kan bruges til. Og hvad det ikke bør bruges til. Et sådan byggeri vil ødelægge det flotte parklignende område, som har en historie, der går i en lige linje tilbage til stedets fantastiske historie, siger Thorkild Sevelsted.

Annonce

Kontakt med kommune og bygherre

Arbejdsgruppen har været i kontakt med både Vejle Kommune og med bygherren.

- Vi har snakket med både borgmesteren, udvalgsformanden og bygherren, der er Thybo Ejendomsudvikling, og det har været rigtige gode og konstruktive samtaler. Thybo har selvfølgelig sine interesser i det, men de er bestemt også til at snakke med. Og det glæder os, trods alt, at det virker til, at Thybo er gået væk fra de gamle planer fra lokalplanen, men i stedet planlægger, at de nye boliger skal passe ind i områdets historie. Men når det er sagt, er det vigtigste, at der slet ikke bliver bygget i det historiske område, og den holdning tror vi, at stort hele Brejning bakker op om, lyder det fra arbejdsgruppen.

Vejle Amts Folkeblad har fået en snak med bygherre og arkitekt, og det kan man læse mere om i morgendagens avis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce