Annonce
Læserbrev

Oprensning af Høfde 42 og efter Grindstedværket skal sætte gang i økonomien

Læserbrev: SF vil have sat gang i en grøn kickstart af økonomien efter coronakrisen. En grøn stimulipakke skal blandt andet indeholde 600 millioner over de næste tre år at påbegynde oprensningen af de store giftgrunde.

For nyligt fremlagde Danske Regioner en plan for generationsforureningerne. Her står det tydeligt, at arbejdet med at både oprensning af Høfde 42 og forureningen efter Grindstedværket kan igangsættes. SF vil sætte arbejdet i gang med det samme på de grunde, som Danske Regioner har meldt klar. Det skal samtidig være startskuddet til at alle generationsforureninger over tid renses op.

Lige nu kan oprensning af giftgrunde blive et solidt grønt skridt ud af coronakrisen. Der er både arbejdspladser, eksportmuligheder og permanente løsninger på nogle af vores værste forureningsskandaler i den opgave. Det skal vi bare i gang med.

Oprensningen af vores giftgrunde er blevet tilsidesat i årevis. Nu har vi chancen for sætte gang i oprensningen, samtidig med at vi også skaber de grønne arbejdspladser, der kan gang i økonomien efter Corona.

Oprensningen kan sætte gang i grøn kickstart af vores økonomi, og opgaven er lige til at gå til. Vi har allerede besluttet, at de skal renses op. Indsatsen er prioriteret i regeringens forståelsespapir, teknologierne findes, og Danske Regioner har lagt en plan for, hvor kan starte arbejdet med at rense op.

Grindstedværket og Kærgaard klitplantage kan ikke blive ved med at vente. Vi har besluttet, at de skal renses, og Danske Regioner har prioriteret dem. Nu skal vi bare i gang, samtidig med at vi sætter gang i hjulene efter Coronakrisen.

SF mener, at oprydning af generationsforureningerne skal være med til at kickstarte økonomien efter coronakrisen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny vej er afgørende for Kvickly

Annonce