Annonce
Erhverv

Oprydning i konkursramt leasingfirma afslører stor momsgæld og mistænkelige forhold

Det var en momsregning på 32,5 millioner kroner, der fik tingene til at ramle for det konkursramte leasingfirma Scanleasing i Kolding, og under redningsforsøget blev værdier i selskabet nedskrevet med 110 millioner kroner. Arkivfoto: Casper Vagner Christensen
Det var en momsregning på 32,5 millioner kroner, der fik tingene til at ramle for det konkursramte leasingfirma Scanleasing, fremgår det af den seneste redegørelse til skifteretten. Samtidig har kuratorerne været i dialog med politiet "i relation til uopsættelige efterforskningsskridt".

Kolding: Der er mistænkelig forhold omkring konkursen i Scanleasing, som politiet kan bore i.

Det er vurderingen hos kuratorerne, der er sat til at rydde op efter konkursen i Scanleasing, der havde domicil i Kolding på Vejlevej og en afdeling i Axel Tower i det centrale København

Leasingselskabet, der havde cirka 1000 biler på gaden, gik konkurs i oktober efter et mislykkes forsøg på en rekonstruktion. Redningsforsøget kom efter en momssag med Skattestyrelsen, der havde rejst krav om 32 millioner kroner, viser redegørelsen som kuratellet netop har afleveret om forløbet op til konkursen.

Annonce

Under redningsforsøget viste det sig også, at værdien af selskabets aktiver måtte nedskrives med mere end 110 millioner kroner.

Kuratorerne skal, hvis de finder forhold, der giver anledning til det, kontakte politiet med henblik på efterforskning, hvilket har været tilfældet, fremgår det af redegørelsen som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i ved Skifteretten.

Forholdene har været af sådan en karakter, at kuratoren har været i kontakt med politiet: ”I relation til uopsættelige efterforskningsskridt samt deltaget i et møde med politiet om de af kuratorerne konstaterede forhold i selskabet”, fremgår det.

Det er ikke første gang, at politiet er blevet inddraget i efterspillet. Vækstfonden, der var långiver til Scanleasing, meddelte i en pressemeddelelse i november, at den havde anmeldt den tidligere ledelse for at have fortiet oplysninger i forbindelse med en lånesag.

Vækstfonden mistænker selskabet for bevidst at have fortiet oplysninger i forbindelse med en lånesag.

Vækstfonden er sammen med Ringkjøbing Landbobank de to største kreditorer i det konkursramte selskab.

Krav om 265 millioner kroner

Foreløbig er der rejst krav om 265 millioner kroner mod konkursboet, og kort efter konkursen gik også ejer Peter Larsen konkurs med en gæld på næsten 200 millioner kroner, og nu bliver baggrunden for konkursen så rullet op.

Det er en momssag, der strækker sig fra 2015 til midten af 2018, der fører frem til konkursen. I maj 2019 rejser Skattestyrelsen et krav om betaling af 60 millioner. Senere bliver beløbet sat ned til 32,5 millioner kroner.

En måned senere fik Scanleasing et lån på 10 millioner kroner fra det som kuratorerne omtaler som ”et finansielt institut”, der i forvejen finansierede selskabet.

Ifølge kuratorerne blev momssagen ikke omtalt i forbindelse med, at Scanleasing fik lånet. Men i august da det går op for ”det finansielle institut”, at selskabet har en momssag, så ramler det, skriver kuratorerne.

”Dette resulterede i, at instituttet opsagde lånet på 10 millioner kroner medio september 2020, idet Scanleasing Danmark A/S, efter instituttets opfattelse, bevidst havde fortiet oplysninger herom, hvilket af instituttet blev vurderet af væsentlig betydning for instituttets beslutning om lånetilsagnet”. Efterfølgende opsagde ”instituttet" sit resterende engagement med selskabet.

Umiddelbart derefter opsagde også selskabets bankforbindelse sit engagement med selskabet, men den begrundelse, at selskabet, efter pengeinstituttets vurdering, ikke havde overholdt flere af betingelserne i selskabets låneaftale med pengeinstituttet.

Scanleasing forsøgte derefter at finde anden finansiering og en rekonstruktion. Det fremgår af redegørelsen, at ejer Peter Larsen fortsat troede på, at selskabet kunne reddes.

”Selskabets direktør og eneejer var således af den opfattelse, at institutterne samt selskabets øvrige kreditorer kunne blive fuldt ud fyldestgjort ved en rekonstruktion af selskabet”.

Rekonstruktion gik dog i vasken. Kuratorerne skriver, at ”i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen kunne rekonstruktørerne og den regnskabskyndige tillidsmand konstatere en lang række uoverensstemmelser og uregelmæssigheder i selskabets forhold. Konsekvensen heraf var blandt andet, at værdien af selskabets aktiver måtte nedskrives med mere end 110 millioner kroner”.

Peter Larsen har hidtil forholdt sig tavs om konkursen. JydskeVestkysten har torsdag eftermiddag været i kontakt med Peter Larsen, men han ønsker fortsat ikke at kommentere sagen.

Sagen kort

Konkursramte Scanleasing, der havde hovedkontor i Kolding, knækkede nakken i oktober, og på det tidspunkt ejede selskabet godt 1.000 biler. Siden har konkursboet drevet leasingselskabet videre med hjælp fra en række nøglemedarbejdere, og i slutningen af november begyndete konkursboet at sælge de første biler. Inden konkursen var der cirka 35 ansatte i Scanleasing.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sæsonens første sejr: Den skal være springbræt for os

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Erhverv

Revisionsfirmaet Kreston opretter ny afdeling i Brande

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce