Annonce
Rejser

Opskrift fra Marus Chocolatier: Julechokoladeplader med karamelliseret mandel, kandiseret appelsinskal og julekrydderier

Chokoladeplader fra Marus Chocolatier. PR-foto: Maria Martynova
Prøv opskriften på julechokoladeplader med karamelliseret mandel, kandiseret appelsinskal og julekrydderier fra Marus Chocolatier.

Opskriften giver tre chokoladeplader på 100 gram hver.

Udstyr: termometer, mikrobølgeovn og plasticskål, der kan tåle at gå i mikrobølgeovnen. Eventuelt forme til chokoladepladerne.

Ingredienser

Til chokoladepladerne:

300 g chokoladeknapper - mælkechokolade eller karamelliseret chokolade - for eksempel mærket Gold.

Kandiseret appelsinskal (fås i de fleste supermarkeder eller specialforretninger)

Karamelliserede mandler (se nedenunder)

Stødt kanel

Stødt kardemomme

Til karamelliserede mandler:

50 g mandler

20 g sukker

5 g vand

Annonce

Fremgangsmåde

Karamelliserede mandler: Rist mandlerne i ovnen ved 130 grader i 15 minutter. Tag dem ud af ovnen. Kom sukker og vand i en tykbundet pande og lad det smelte ved jævn varme, til massen bliver en lysebrun karamel. Undgå at røre rundt undervejs. Det kan dog være nødvendigt at røre forsigtigt rundt, hvis panden fordeler varmen ujævnt, og karamellen allerede begynder at blive mørk nogle steder, mens sukkeret ikke er smeltet andre steder.

Kom mandlerne i og rør straks rundt. Sukkeret vil straks begynde at klumpe om mandlerne - det skal man ikke lade sig skræmme af, så fortsæt blot med at røre rundt, indtil karamellen smelter igen og lægger sig som en lysebrun hinde over mandlerne. Pas på, at karamellen ikke branker undervejs. Tag mandlerne af panden, lige så snart de er dækket af karamellen, og lad dem køle af på et stykke bagepapir - spred dem ud i ét lag og skil dem gerne ad for at undgå klumper. Kom mandlerne i en lufttæt beholder, når de er kølet af.

Chokoladeplader: Først skal chokoladen tempereres. Denne proces er ikke nær så svær, som mange tror - til gengæld er det den, der giver chokoladen det flotte blanke look og det helt rigtige knæk. Sådan gør du:

Kom to tredjedele af chokoladeknapperne (200 g) i plasticskålen og giv dem 20 sekunder ved maksimal effekt i mikrobølgeovnen. Tag skålen ud, rør rundt, sæt den tilbage i ovnen og giv det 20 sekunder mere. Bliv ved, indtil chokoladen er smeltet. Tjek temperatur med termometeret. Hvis den er under 45 grader, skal du fortsætte med at give chokoladen 20 sekunder i ovnen ad gangen, indtil den rammer den rigtige temperatur. Når temperaturen er 45 grader, tilsættes den resterende tredjedel af chokoladeknapperne. Rør rundt, mens den sidste chokolade gradvis smelter. Hold øje med chokolademassens temperatur - når den er faldet til mellem 28 og 29 grader, er chokoladen tempereret og klar.

Tilsæt et par knivspidser kanel og et par knivspidser kardemomme til chokoladen, rør rundt og smag. Du bestemmer selv, hvor meget krydderismag du foretrækker - hvis du vil have mere, tilsætter du blot en knivspids ad gangen. Hæld chokoladen ned i formerne og skrab det overskydende chokolade af formene med en dejskraber. Hvis du ikke har chokoladeforme, kan du hælde chokoladen ud på bagepapir og sprede den lidt ud.

Når den er kølet af og størknet, knækker du blot chokoladen i store uregelmæssige stykker – så har du de flotteste chokoladebrud. Uanset fremgangsmåden fordeles de karamelliserede mandler og appelsinskallerne på chokoladen, lige efter den er kommet i formene/på bagepapiret, mens den stadig er flydende. Så er det blot at give chokoladen et par timer til at køle af og størkne og så ellers nyde dine hjemmelavede chokoladeplader. Men pas på - erfaringen viser, at julenissen ofte kommer og tager dem, især i store husstande.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Rejser For abonnenter

Hoteltjek: Radisson Blu Hotel Hamburg byder på fantastisk udsigt fra de øverste etager

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Skoleelever hjemsendes fra 15. december

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce