Annonce
Mad og drikke

Opskrift: Moules frites

Moule frites er en ret, som gæsterne er glade for. Ligesom andre retter med skaldyr, er det mad, som man kan hygge sig med længe. Foto: Chresten Bergh

Ingredienser:

Til to personer.

Blåmuslinger - cirka 1,5 kilo. Hav & Bøf anbefaler 7-800 gram pr. person som en hovedret.

1-2 skalotteløg i tern

½ porre i små tern/tynde ringe

2 gulerødder i små tern

1-2 fed hvidløg

1½ dl hvidvin

Olie til stegning

Evt. fløde efter smag

Annonce
Moule frites er en ret, som gæsterne er glade for. Ligesom andre retter med skaldyr, er det mad, som man kan hygge sig med længe. Foto: Chresten Bergh

Fremgangsmåde:

Blåsmuslingerne renses grundigt for skæg og sand i rigelige mængder koldt vand, og dårlige muslinger sorteres fra. Hvis blåmuslingen er lidt åben ved rensning, kan man tjekke den ved at banke den let mod bordet. Hvis den ikke lukker sig, skal den kasseres.

Hak løg, porrer og gulerødder i fine tern. Hak også hvidløg fint. Varm olien op i en gryde og kom løg, porrer og gulerødder i. Svits dem ved medium varme i to minutter og tilsæt hvidløg. Lad det stege i et minut, før du tilsætter muslinger og hvidvin.

Sænk varmen, kom låg på og lad muslingerne simre i fem minutter. Tag låget af og vend det hele godt rundt. For at opnå en mere cremet konsistens kan du tilsætte lidt piskefløde til slut.

Pynt:

Anret eventuelt retten med en grillet citron.

Når man griller citronen på en grillpande, får man mere smag frem. Så i stedet for blot at være syrlig, får den også en dejlig sødme.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Annonce