Annonce
Kultur

Optimismen spreder sig fra musikteatret.

Henrik Mathiasen. PR-foto
Torsdag 2. april optager to foredragsholdere en optimisme-snak på Vejle Musikteater.

Vejle: Der er gratis optimisme og arbejdsglæde via netkablet torsdag 2. april, når to humørmæssigt positive mænd, John Harmsen og Henrik Mathiasen, holder foredrag på Vejle Musikteater.

Det sker i en tom teatersal på grund af coronasituationen - næsten tom i al fald, da der ud over foredragsholderne kun vil være en kameramand til stede.

De to rutinerede foredragsholdere vil give det et behjertet forsøg at bringe optimismen ind i de danske stuer.

- Vi står alle over for nogle problemer i denne tid. Det kan være mangel på social kontakt, for meget familiær kontakt, manglende indtægt, en opsigelse, frygt for sygdommen, at bevare arbejdsglæden eller noget helt andet. Netop her kan optimismen og glæden være et vigtigt redskab, forklarer John Harmsen.

Deres budskab er ikke, at vi bare skal smile til verden og synes, at det hele er fantastisk. Men de mener, at meget er vundet, hvis vi kan bevare optimismen og tænke i løsninger.

- Det vigtige er her, at vi ikke bliver ofre for situationen, men tager så meget kontrol, som vi overhovedet kan. Vi skal have fokus på det, vi kan - i stedet for på det, vi ikke kan. I foredraget deler vi ud af mentale værktøjer og vinkler, der kan få os nemmere igennem denne periode. Kan vi komme med et lille bidrag til det, vil vi være ekstremt stolte, siger Henrik Mathiasen.

Foredraget er gratis og sendes live klokken 15, og man kan finde et link til det på hjemmesiden www.optimisten.dk.

John Harmsen. PR-foto

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce