Annonce
Erhverv

Over 2000 starter uddannelse i Vejle: Erhvervsskole får stor elevfremgang

Direktør Lars Bregnehøj fra Syddansk Erhvervsskole kan glæde sig over at være i stand til at levere flere lærlinge til erhvervslivet. Det skyldes en samlet fremgang i antallet af nye elever på 18 procent i forhold til sidste år. Foto: SDE
I disse dage går et nyt skoleår igang på ungdomsuddannelserne i Vejle.

Vejle: Så er der godt nyt for virksomheder, der ønsker lærlinge: Syddansk Erhvervsskole (SDE) oplever flere tilmeldinger i år end sidste år til uddannelserne, der begyndte tirsdag. Totalt er fremgangen på 18 procent for alle grupper på de tre uddannelsessteder i Vejle, Grindsted og Odense, hvor 1877 netop har taget fat på videreuddannelse.

Deler man efter alder, har fem procent flere elever direkte fra folkeskolen valgt SDE. For elever over 18 år er fremgangen endnu større, nemlig 31 procent. Tendensen i Vejle er tilsvarende. Dog er fremgangen lidt større for de unge og en anelse lavere for dem over 18 år. Vejle har cirka 40 procent af de tre uddannelsessteders elevtal. - Det vil gavne mange virksomheder både lokalt og rundt om i landet, at flere har søgt ind på skolens uddannelser. Samfundsudviklingen viser, at virksomhederne har stærkt brug for dygtige medarbejdere, og det er dem vi skal uddanne. Vi arbejder med en langsigtet indsats, der skal til at få flere til at vælge at tage en erhvervsuddannelse, og derfor kan vi ikke pege på en enkelt årsag til den positive udvikling, som vi oplever her til uddannelsesstart i år, siger Lars Bregnehøj, direktør Syddansk Erhvervsskole.

Annonce

Over 2000 tager fat på deres uddannelse i Vejle

Omkring 1500 tager i den kommende uge fat på deres uddannelse efter folkeskolen i den kommende uge på gymnasierne og Campus Vejle. Lægger man Syddansk Erhvervsskoles afdeling i Vejle til, når man pænt over 2000 unge, der begynder på fortsat uddannelse efter folkeskolen.

Rødkilde Gymnasium: Her falder antallet af nye studerende fra 309 sidste år til cirka 290, der starter på mandag. Forklaringen er, at Rødkilde i år kun må oprette 10 klasser. Sidste år havde man 11.

Rosborg Gymnasium: Her optages 548 på STX og HF mod 539 i august 2018. Tilsammen er der uændret 19 klasser, der starter på tirsdag.

Campus Vejle: Herfra oplyses at torsdag morgen så antallet af nye studerende ud til at blive på niveau med sidste år, dog med forskydninger mellem de forskellige uddannelser. Der er endnu prøver og optagelser. Skolestart er mellem 12. og 15. august. De foreløbige tal ser således ud med 2018 nævnt først:

HHX-Handelsgymnasium 372 - 413.

EUD/EUX 147 - 138.

HF 144 - 96.

Syddansk Erhvervsskole: På afdelingerne i Vejle, Grindsted og Odense, hvoraf Vejle udgør omkring 40 procent, er startet 1877 mod 1593 studerende sidste år.

Udsætter valget

- Det er et langt sejt træk, der blandt andet handler om at brande vores uddannelser som interesseområder frem for at tale om enkelt uddannelser. Denne kommunikation viser de unge, at de i første omgang skal vælge uddannelse efter interesse, og det hjælper mange at vide, at de ikke lukker nogle døre bag sig, fordi de ikke skal vælge en bestemt uddannelse allerede, når de starter. I stedet kommer de ind og prøver, hvad der passer bedst til dem samtidig med, at næsten alle vores uddannelser giver mulighed for, at man starter på en videregående uddannelse bagefter, tilføjer han.

To år med fremgang

Det er andet år i træk, at optages flere elever efter 9. og 10. klasse.

For dem over 18 år kan de gode muligheder for at få job. Desuden peger markeds- og kommunikationschef Lars Havelund på indretningen af uddannelsen:

- De unge vil helst ikke lukke døre eller vælge forkert. Vi har derfor indrettet uddannelsen, så man ikke skal vælge med det samme. I starten af uddannelsen kommer man rundt og snuse til forskellige fag, og først senere beslutter man, om man vil være elektriker, tømrer eller noget helt tredje.

De retninger, hvor der er fremgang, er blandt andre "robotteknologi og automatisering" og "byggeri, energi og konstruktion".

Et af de steder, hvor et par tusind unge starter på uddannelse i Vejle, er Rosborg Gymnasium midt i billedet. Her begynder 548 i 19 klasser inden for STX og HF-uddannelserne. Arkivfoto fra 2015: Rosborg Gymnasium
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Erhverv

Varde Garten er kommet godt fra start

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce