Annonce
Jelling

Over halvdelen af lokalråd skiftes ud

Her ses det lokalråd, som blev dannet i 2019 fra venstre mod højre: Peter Justesen, Stine Bo (web-ansvarlig), Signe Grønvall (kasserer), Martin Bredthauer (formand), Eva Bennike, Martin Lykkefold (næstformand) og Karin Tarp (sekretær). Foto: Jelling Lokalråd
Foran den kommende generalforsamling i Jelling Lokalråd står det klart, at fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer skal skiftes ud.
Annonce

Jelling: Efter coronanedlukningen er det nu endelig blevet tid til at afholde den årlige generalforsamling i Jelling Lokalråd.

Den kommer til at finde sted torsdag 11. juni klokken 19.30 på Jelling Kro - og alle er velkommen.

Og ifølge indkaldelsen til generalforsamlingen er der brug for nye kræfter i lokalrådet. Således har fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer besluttet, at de ikke vil fortsætte i Jelling Lokalråd. Det drejer sig om Stine Bo Nørgaard (webansvarlig), Signe Grønvall (kasserer), Martin Lykkefold (næstformand) og Peter Justesen.

De øvrige medlemmer er Martin Bredthauer (formand), Eva Bennike, og Karin Tarp (sekretær).

Jelling Lokalråd

I februar 2013 blev Jelling Lokalråd etableret efter en stiftende generalforsamling i Byens Hus.

Gennem tiden har Bjarne Madsen, Ib Jensen, Søren Fjordside og Martin Bredthauer været formænd.

Sidstnævnte har været formand siden september 2018.

Annonce

Årsrapport er klar

Jelling Lokalråd har netop udgivet en årsrapport for 2019. Her gennemgås de aktiviteter, som lokalrådet har været initiativtager til eller deltaget i det seneste år.

Her nævnes blandt andet arbejdet med den nye byvision, som skal på plads i løbet af 2020. Senest deltog 71 borgere til et digitalt borgermøde, hvor det blev besluttet at arbejde videre med udviklingsretningerne "Vilde, vidunderlige Jelling" og "En by i bevægelse".

- Det bliver spændende at se, hvad det hele ender med, og fra lokalrådets side vil vi meget gerne støtte op om den endelige byvision - de måder den kan realiseres på og de tiltag, der udspringer deraf, skriver lokalrådet om byvisionsarbejdet, som er faciliteret af Vejle Kommune.

Et andet område, som har fyldt meget, er emner som trafik, mobilitet og stier. Her nævnes en række veje, hvor trafiksikkerheden trænger til en forbedring. Det gælder særligt det omdiskuterede kryds Mølvangvej/Fårupvej, hvor flere har været ude for uheld de senere år.

- Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om ændringer i krydset, men det anbefales, at uheld i krydset indberettes til politiet, så de uheld der sker bliver registreret i det system, hvor både politi og kommuner henter informationer om uheldshændelser, oplyser lokalrådet.

Annonce

Udsmykning på Byens Torv

2019 blev også året, hvor Jelling fik sin Midgårdsorm på Byens Torv. Den består af en syv meter bred ring af runer, som er blevet sandblæst på granitten midt på torvet. Ormen blev udtænkt og tegnet af den lokale Jelling-kunstner Kristian F. Jørgensen og blev finansieret via midler fra Vejle Kommunes Udviklingspulje samt Jelling Sparekasses Fond.

- 2019 blev til gengæld ikke året, hvor Vandstenen kom tilbage til Jelling. Der er udarbejdet to skitseforslag til placeringen og et budget for opstillingen, men finansieringen kom ikke i hus, hvilket der arbejdes videre på. Der arbejdes også på en genudsmykning af siderne på trappen ned til Byens Torv, hvor de oprindelige granitfliser er blevet fjernet, da de ikke kunne holde til vind og vejr. Sidst men ikke mindst kommer der skiltning, som oplyser besøgende om Midgårdsormen og de spiselige planter, som vokser i plantekasserne, skriver lokalrådet.

Hele årsrapporten kan læses på www.jellinglokalraad.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce