Annonce
Vejle

Overblik: Det mener I om pasningstilbuddene

Pernille Brøchner bruger både de store og små oplevelser lige uden for hendes hjem, når dagen med børnene i hendes dagpleje er igang. Her er der stor begejstring for at se skraldebilen. Der er også kort til skoven og byen, men basen er huset og haven i Give. Foto: Mette Mørk
I forbindelse med undersøgelsen fra Danmarks Statistik har vi spurgt i flere lokalgrupper på Facebook, for at høre jeres erfaringer med de to pasningstilbud.

Vejle: - For at tage dette valg, skal du se på dit barn, og se, hvad det har brug for.

Sådan indleder Helle Baungaard Thomsen fra Egtved sin kommentar til et af de opslag, vi i sidste uge delte på det sociale medie Facebook. Hun er en af flere, der har reflekteret over sit valg af pasningstilbud af sine egne børn.

For Helle Baungaard Thomsen endte det med, at hun selv startede som dagplejer, fordi der ikke var plads til begge hendes tvillinger i samme dagplejer.

Annonce

- Det er det bedste, jeg har gjort for min familie, fortsætter Helle Baungaard Thomsen, der siden blev fyret på grund af overkapacitet i 2015, og dernæst vendte tilbage som pædagog i vuggestuen.


Det altoverskyggende var, hvordan vores børn var.

Mette Remme Bloch


Mette Remme Bloch har derimod valgt den modsatte løsning til sine børn, skriver hun under opslaget.

- Det altoverskyggende var, hvordan vores børn var. Der er meget gang i begge vores børn, men havde vi haft børn der var tilbageholdende og havde brug for rolige omgivelser, så havde vi valgt en dagplejer i stedet for den vuggestue, de har gået i.

Flere vælger forskelligt

Mange af kommentarerne beskrev hvordan børnene gerne bliver sendt i samme pasningstilbud. Der var dog flere af jer, hvor netop forskelligheden i tilbuddene blev afgørende. Det gælder eksempelvis for Sidsel Marie Colding fra Mølholm i Vejle, hvis to børn endte i hver sit pasningstilbud, selvom hun selv har været pædagog i en vuggestue.

- Jeg valgte bevidst dagpleje til min datter, da hun, modsat min dreng, var mere sensitiv og ret introvert, forklarer hun.

Det samme valg måtte Line Stensgaard fra Børkop træffe, da hun skulle vælge pasning til sine børn.

- Til vores søn valgte vi dagpleje, fordi han var meget forsigtig. Vores datter er derimod i vuggestue, fordi hun er meget udadgående. Hun klarer det super godt, og vi er glade for vores valg, skriver hun i kommentaren.

Annonce

Mavefornemmelse og forskudte arbejdstider

Udfordringerne ved at få hverdagen til at fungere i børnefamilierne kan især opstå som følge af begrænsede åbningstider. Det oplevede Ann Hougaard fra Vonge.

- Vi var nødt til at få en vuggestueplads inde i Vejle til vores søn fra 2017, da der absolut ikke var noget dagplejetilbud, der harmonerede med vores pasningsbehov med senere aflevering og sen hentning, beskriver Ann.

Men når alt kommer til alt, handler det om mavefornemmelsen. Det er noget man kan læse i flere af kommentarerne, heriblandt kommentaren fra Mie Dam Klokmose fra Vonge. Her skriver hun, at hendes barn fik tilbudt en plads til en kommunal dagplejer, hvor mavefornemmelsen var skæv.

- Da der var mangel på pladser, fik jeg at vide, at jeg måtte tage mig til takke med det, eller selv finde en pasningsmåde. Så jeg fandt en privat dagplejer i en anden kommune hvor det var mand og kone. Den bedste bedste beslutning vi har taget på vegne af vores søn, skriver hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce