Annonce
Sport

OVERBLIK: Trump, Lindsey Vonn og golfverdenen beder for Tiger

Tiger Woods' bil løftes væk af en kran, efter at golfstjernen tirsdag morgen lokal tid forulykkede i Los Angeles-forstaden Rancho Palos Verdes. Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix
På sociale medier og i erklæringer beder folk for Tiger Woods, som har været i en alvorlig bilulykke.
Annonce

Det er strømmet ind med reaktioner og ønsker om god bedring fra sportsstjerner og andre kendte personer, efter at golflegenden Tiger Woods er forulykket i sin bil.

Woods ligger natten til onsdag dansk tid på operationsbordet i Los Angeles med alvorlige kvæstelser i begge ben. Han er uden for livsfare.

Læs et udpluk af reaktionerne her:

* Donald Trump, tidligere amerikansk præsident, i en erklæring:

- Jeg håber, du får det bedre snart, Tiger. Du er en sand champion.

* Justin Thomas, amerikansk golfspiller, på et pressemøde:

- Det er så frygteligt, at jeg har ondt i maven over det. Det gør ondt at se en af sine bedste venner i en ulykke, og jeg håber bare, at han er okay. Jeg er bekymret for hans børn. Jeg er sikker på, at de har det svært.

* Lindsey Vonn, pensioneret amerikansk OL-skiløber og tidligere kæreste med Tiger Woods, på Twitter:

- Jeg beder for TW lige nu.

* Michael Phelps, pensioneret amerikansk OL-svømmer, på Twitter:

- Beder for Tiger Woods.

* Jada Pinkett Smith, amerikansk skuespillerinde, på Twitter:

- Beder for "the GOAT" (Greatest Of All Times, red.) Tiger Woods, som var i en ulykke i morges. Var sammen med ham så sent som i går. Tag ikke så meget som blot et øjeblik for givet.

* Julian Edelman, wide receiver for New England Patriots, på Twitter:

- Jeg tænker på Tiger Woods denne eftermiddag. Jeg beder for, at dette blot er begyndelsen på et andet stort comeback.

* PGA Touren, arrangøren af de største golfturneringer i USA, i en udtalelse:

- Vi er blevet opmærksomme på Tiger Woods' bilulykke i dag. Vi afventer yderligere informationer, når han er blevet opereret. På vegne af PGA Touren og vores spillere er Tiger i vores bønner, og han vil have vores fulde støtte, mens han kommer sig.

* Nike, mangeårig sponsor af Tiger Woods, i en erklæring:

- Vi følger nyheden omkring Tiger, og vores tanker og hjerte er med ham og hans familie i øjeblikket.

* Thomas Bjørn, dansk golfspiller, på Twitter:

Har indsat en emoji af to hænder, der beder, efterfulgt af bogstaverne TW.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

OL-holdet fejrede jubilæum i Hornsyld

Kultur For abonnenter

Corona rammer kulturlivet hårdt: Festivalfond præsenterer regnskab med millionunderskud

Annonce