Annonce
Trekantområdet

Overdommer klar med første melding: Må Fredericia Kommune benytte private konsulenter?

Kobbelgården i Fredericia, bosted for udviklingshæmmede voksne. Ankestyrelsen er klar med første melding om lovligheden i, at Fredericia Kommune har brugt private konsulenter i sager om bosteders pris for udviklingshæmmedes ophold. Spørgsmålet om inhabilitet er i søgelyset. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Styrelse tjekker, om kommune har overholdt regler for brug af private konsulenter på det sociale område, når de aflønnes med provision. Afgørelse falder dog først senere.
Annonce

Fredericia: Er det i orden, at den offentlige myndighed Fredericia Kommune bruger private konsulenter til at forhandle bosteders pris på omsorg til handicappede ned?

Det undersøger den uafhængige ankestyrelse, fordi Social- og Indenrigsministeriet i december 2019 bad styrelsen se på problematikken i Fredericia og 29 andre kommuner.

Konsulenterne blev nemlig af Fredericia Kommune i en række sager aflønnet efter det såkaldte "no-cure-no-pay-princip". Det indebærer, at konsulenterne får en del af den besparelse, kommunen opnår ved, at de private genforhandler prisen på eksempelvis personlig pleje og andre ydelser, som den handicappede på et bosted modtager.

Konsulentfirmaets honorar i sagerne endte med at blive 3,7 millioner kroner.

I flere medier, blandt pårørende og i nogle partier blev denne praksis med en art provision problematiseret.

Men Ankestyrelsen slår nu fast, at der generelt ”ikke er regler, der i sig selv forhindrer, at kommunerne aflønner private konsulenter efter "no-cure-no-pay"".

Ankestyrelsen indskærper imidlertid samtidigt, at de private konsulenter ikke også må "forberede afgørelser i sager" om ydelser til konkrete borgere på socialområdet. Så vil konsulenterne være inhabile, fordi de har en økonomisk interesse i at nå til et bestemt resultat. Det er ulovligt.

Annonce

Afgøres i år

Om Fredericia Kommune har ladet konsulenter forberede sager er endnu uvist.

Den generelle udtalelse fra Ankestyrelsen følges senere på året af en egentlig optrevling af de 30 kommuners handlemåde.

Viser det sig, at Fredericia har handlet mod reglerne, vil kommunen være forpligtet til at "overveje at genoptage sagerne", skriver Ankestyrelsen i en pressemeddelelse.


Der er generelt ikke er regler, der i sig selv forhindrer, at kommunerne aflønner private konsulenter efter "no-cure-no-pay".

Ankestyrelsen


Overfor Fredericia Dagblad oplyser styrelsen, at borgere, der i givet fald ikke oplever at få deres sag om barberede tilbud på et bosted genovervejet og rettet, i sidste ende selv kan klage til Ankestyrelsen.

Formentligt står borgerne da med gode argumenter.

Alle partier i byrådet i Fredericia står bag beslutningen om at bruge private konsulenter på det sociale område efter "no-cure-no-pay-princippet".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce