Annonce
Navne

Overlæge i Vejle bliver ledende overlæge i Kolding

Anne Friesgaard Christensen har siden 2014 arbejdet i Vejle, hvor hun bor med sin kæreste og deres to børn på fire og seks år. Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Ansættelse: Anne Friesgaard Christensen tiltræder 1. juni som ledende overlæge på akutafdelingen og afdelingen medicinske sygdomme på Kolding Sygehus.

Hun skifter fra en stilling som overlæge på medicinsk afdeling på Vejle Sygehus, hvor hun har været ansat siden 2014.

I 2004 blev Anne Friesgaard Christensen uddannet læge fra Aarhus Universitet, og foruden Sygehus Lillebælt har hun været ansat på Odense Universitetshospital og forsket ved Syddansk Universitet.

Annonce

- Medicinsk afdeling og akutafdelingen i Kolding har en stor rolle på sygehusniveau med mange snitflader og samarbejde med andre afdelinger og sygehusets øvrige matrikler. Det samarbejde og relationerne ligger mig meget på sinde. Vi er bedst, når vi løfter i flok. Derudover glæder jeg mig til at tage fat på arbejdet omkring den forestående akutplan og arbejde videre med sammenlægningen af de medicinske specialer i Kolding og i Vejle, siger Anne Friesgaard Christensen i en pressemeddelelse.

Heri siger Sygehus Lillebælts sygeplejefaglige direktør, Thomas Larsen:

- Vi er glade og stolte over at Anne Friesgaard Christensen har lyst til at fortsætte sit virke på Sygehus Lillebælt. Vi kender Anne gennem mange år som en dygtig speciallæge, forsker og dedikeret leder. Anne medbringer således en bred erfaring samt et stærkt værdisæt med fokus på at sætte patienten først. Vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Annonce