Annonce
Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i marts 2021

Journalist Per Gregersen fra Horsens blev 55 år og døde 2. marts efter et kræftforløb på trekvart år. Arkivfoto
Nedenfor har vi samlet links til de 14 nekrologer og mindeord, vi bragte om personer i vores dækningsområde i årets tredje måned.

Tilbageblik: Vi oplever stor interesse for de nekrologer og mindeord, vi bringer, hvilket er baggrunden for denne månedsoversigt for marts 2021.

Oplever du selv den sorg at miste en kær og ønsker, at vi laver en nekrolog, er du altid velkommen til at kontakte navneredaktionen på navne@jyskemedier.dk eller 7627 2009.

Du er også velkommen til at skrive mindeord (i udgangspunktet på maksimalt 200 ord) og sende det til navne@jyskemedier.dk - gerne med et foto af afdøde.

Annonce

Herunder følger marts måneds nekrologer og mindeord om personer med tilknytning til Horsens Folkeblads, Vejle Amts Folkeblads og Fredericia Dagblads dækningsområde - klik på navnet for at komme frem til artiklen.

Afdøde fra Horsens-området

Per Gregersen, Horsens, blev 55 år Han havde arbejdet knap 15 år på Horsens Folkeblad, da han i 2010 startede som selvstændig med pgkommunikation. Han havde et kæmpe netværk og var et humoristisk familiemenneske.

Frank Høgh, Horsens, blev 57 år Han markerede sig som bl.a. dansearrangør, firmaejer og skolebestyrelsesformand. Han afsluttede arbejdslivet som boligsocial medarbejder i Fredericia. Direktør Finn Muus og projektchef Kasper Søstrøm skrev på vegne af Boligkontoret Fredericia, kolleger og den boligsociale bestyrelse mindeord om ham.

Frank Høgh satte hjembyen Horsens på verdenskortet som arrangør af VM i latindans i 2014. I september sidste år fik han konstateret kræft i spiserøret, og han døde 17. marts. Han efterlod sig hustruen Helle, børnene Silke og Phillip og faderen Willy Christensen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Halvor Jensen, Østbirk, blev 90 år I 1972-1994 var han skoleinspektør i Østbirk. Desuden drev han HJ-Busrejser, sad i to perioder i kommunalbestyrelsen i daværende Gedved Kommune og var bl.a. også lovfortolkerchef i Danmark under Dansk Håndbold Forbund.

Svend Stensgaard, Vesterløkken på Samsø og Rødby på Lolland, blev 98 år Han var tidligere tolder, og helt op i 90-års alderen var han styrkeløfter.

Annonce

Afdøde fra Vejle-området

Tommy Troelsen, Vejle, blev 80 år Som fodboldspiller hentede han hæder med VB og landsholdet, og som tv-vært blev han hele Danmarks skolelærer med hensyn til at forstå fodbold.

Tommy Troelsen blev en legende i dansk idræt. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Henry Petersen, Vejle, tidligere Horsens, blev 90 år Han var civilingeniør og civiløkonom og stod i otte år i spidsen for Danfoss-koncernen. Bestyrelsesformand Jørgen M. Clausen skrev på vegne af Danfoss A/S mindeord om ham.

Leo Nørgaard, Vejle, blev 80 år Han var tidligere gårdejer, transportfirma-medejer og projektudvikler.

Ulrik Kjersgaard, Jelling, blev 89 år En stor del af hans liv var forbundet med brugsen i Jelling, hvor han i over et halvt århundrede var engageret som formand, udbringer og trofast kunde. Uddeler Henrik Werge skrev mindeord om ham.

Mangeårig brugsforeningsformand Ulrik Kjersgaard blev 89 år. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Børge Rudolf, Jelling, blev 82 år Han arbejdede bl.a. som lagerforvalter og handelsrejsende, og siden drev han butik med hustruen Kirsten, som han også besøgte mange lande med.

Annonce

Afdøde fra Hedensted-området

Vagn Rasmussen, Tørring, blev 69 år Han solgte herretøj i Tørring i 49 år frem til pensionen.

"Tidligere Venstre-høvding og maskinstation-ejer blev 84 år: Egon Christensen var et engageret foreningsmenneske" - sådan lyder overskriften på nekrologen. Arkivfoto

Egon Christensen, Øster Snede, blev 84 år Han drev Kragelund Maskinstation og engagerede sig bl.a. i idrætslivet, kirkeligt arbejde og ikke mindst i lokalpolitik for Venstre.

Annonce

Afdøde fra Fredericia-området

Der var ingen nekrologer og mindeord om personer fra Fredericia-området på navnesiderne i marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Banken siger nej: Uafklarede motorvejsplaner tvinger familien til at bo med træk og skimmelsvamp

Vejle

Smittetallene er styrtdykket: 'Hyg jer - især nu, hvor smitten er under kontrol!'

Børkop

Protesterne hjalp: DSB dropper at skære i antallet af tog til Børkop og Brejning

Annonce