Annonce
Give

Overskud på 85.000 kroner: Open Air snupper en sæson til

Meldingen om at Give Open Air 2019 gav et overskud på 85.000 kroner og dermed kører videre vil blive modtaget med stor glæde - måske endda jubel - i Give. Foto: Jim Hoff
Så er det endelige regnskab efter Open Air 2019 gjort op, og det efterlader et pænt overskud på bundlinjen på 85.000 kroner. Dermed er der lagt op til at Open Air også skal have trykt en musikplakat i 2020.

GIVE: Borgerne i Give og omegn kan godt gå hen og sætte et stort rødt kryds i kalenderen ud for datoen 13. juni 2020. Denne dag vil der nemlig blive afholdt Give Open Air ved Huset i Give, og med den melding i hus, er et af de store spørgsmål, der trænger sig på i Give for tiden blevet besvaret. For ud over snakken om det nye fælles idrætscenter og den generelle udvikling af Give, så ligger Give Open Airs skæbne mange borgere nær.

Den årlige musikfest på Rådhusbakken er simpelthen blevet en del af selvforståelsen i Give, og det uanset om det regner, eller man er ramt af hedebølge.

Det er Lise Andreasen fra bestyrelsen i Give Open Air, der breaker den for byen så fine nyhed.

- Efter den sidste fintælling af indtægter og udgifter viser regnskabet, at vi kommer ud med et overskud på 85.000 kroner. Dette er naturligvis kun muligt på grund af den store flotte opbakning fra vores sponsorer og også af de folk, der på dagen valgte at møde op i Gullestrups Have til Danmarks Hyggeligste havefest, selvom vi igen-igen var ramt af regnbyger, siger Lise Andreasen, der er formand for bestyrelsen i Give Open Air.

85.000 til deling mellem syv klubber

Sat i relation til underskuddet på 250.000 kroner i 2018, hvor festen regnede totalt væk, er tallene for 2019 dermed særdeles positive, og det betyder, at der igen i år vil blive delt gode penge ud til de foreninger, der har bidraget med frivillige hænder til festivalen.

- Vi er bare så lykkelige for det her positive resultat, ikke mindst efter en stor nedtur i 2018. Nu kan vi med glæde og stolthed melde ud, at Give Open Air også er på programmet i 2020, og det er vi i bestyrelsen uendeligt glade for, siger Lise andreasen.

Hun påpeger, at der er rigtig mange forskellige folk og foreninger involveret i det store arbejde det er at stable dette arrangement på benene., og derfor går overskuddet naturligvis også til de involverede foreninger.

Lise Andreasen kan oplyse, at de foreninger, de ri år for del i overskuddet er: Give Cykelklub, Hedegaard Friskole, GGIF, Lions Club, Give Fremad Fodbold og HK Give Fremad Håndbold.- Udover at kunne glæde foreningerne med lidt penge er vi også glade for endelig at kunne melde ud, at vi kører videre i 2020. Bookingen af Gullestrups Have den 13. juni er blevet bekræftet, så nu skal vi bare i gang med at gøre klar til 2020, siger Lise Andreasen.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Annonce