x
Annonce
Vejle

På denne vej kan du nu trykke lidt hårdere på speederen

Tættere bebygget område kaldte politiet denne vejstrækning tilbage i 2018. Nu er man øjensynligt kommet på bedre tanker, og fartgrænsen er hævet til 60 kilometer i timen. Foto: Kaare Johansen
Nye skilte viser, at det nu er tilladt at køre 60 kilometer i timen på bagvejen fra Vinding til Mølholm.

Vinding: Denne reporter havde været 1000 kroner rigere, hvis de skilte, der nu er sat op på Ulvehavevej i Vinding, var kommet op to år tidligere.

I marts 2018 kom der en hilsen fra Rigspolitiet. Jeg var målt til at have kørt mindst 56 kilometer i timen og havde dermed brudt fartgrænsen på 50 km/t.

Dengang skrev jeg en harmdirrende kommentar og gjorde blandt andet opmærksom på, at politiets definition af "tættere bebyggelse" ikke stemte overens med min egen.

Og måske har nogen lyttet. I hvert fald er det fremover tilladt at køre 60 kilometer i timen på en del af Ulvehavevej. Den generelle 50 kilometer i timen træder først i kraft, når man kører på den del af vejen, hvor der er bebyggelse på begge sider.

Annonce
Det er på strækningen markeret med blåt, det nu er muligt at træde lidt hårdere på speederen i retning mod industriområdet i Vinding og lidt mindre på bremsen, når man kører ned ad bakke mod motorvejen i retning mod Mølholm Landevej. Kort: Google Maps

På resten af strækningen - fra Mølholm Landevej og til man svinger ind i industrikvarteret ved synshallen - kan man træde en anelse hårdere på speederen, fortæller de nye skilte.

Dermed har vejstykket fået samme status som Sønderdalen mellem Grønlandsvej og Vinding, og med 60 kilometer i timen er der ikke rigtig nogen undskyldning for at overskride fartgrænsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Læge er bange for at overse alvorlig sygdom: Patienterne holder sig væk under coronakrisen

Ikast-Brande

Brogade nedlægges delvist

Vejle

Vejle knækker kvote-kurven

Annonce