Annonce
Kultur

På jagt efter glemt fortidsminde: 35 meter betongrav skjuler sig i Sønderskoven

Anton Stormlund kigger ind i Markørgraven, der var en del af en skydebane. Han husker anlægget fra sin barndom i slutningen af 1950'erne. Foto: Leif Baun
Anton Stormlund gik tur i Sønderskoven og genfandt et militæranlæg fra sin barndom. Det bør have et skilt, mener han. Men trods størrelsen er det meget lidt, der vides om anlægget, der bærer navnet Markørgraven.

Søndermarken: 35 meter langt strækker et fortidsminde sig henover og især under skovbunden lidt nord for vejen Grønnedalen. Det er bygget i bunkerstil af beton. Man kan gå ind i det. Graffiti på væggene viser, at mennesker har været forbi i nyere tid.

Nu skal man jo være forsigtig med at skrive "uden for lands lov og ret". Men der er stednavne i nærheden som"Verdens Ende" og "Helvedeshul", så må det være klart, at vi er et stykke syd for Vejle. Og her ligger Markørgraven.

Hvad det er, ved man godt. Men derefter begynder det at knibe med informationsmængden. Og det er en skam, mener Anton Stormlund.

- For mange år siden talte jeg med daværende medlem af byrådet Kurt Tværkær om at få registreret alle de små historiske finurligheder, som må være i Vejle og omegn. Det kunne være "skjulte huler",  "gamle jernbanespor" eller andre rester og fundamenter af tidlige industribygninger. Man burde sætte info-skilte op på stederne og i øvrigt samle informationen sammen. Der er faktisk en stor interesse for disse små, skjulte kulturspor ude i landskabet, et emne, der er udgivet adskillige foto-bøger om, fortæller Anton Stormlund.

Nogle vil huske ham som tidligere musikskoleleder i Egtved. Andre ved, at han har et kinoorgel på størrelse med et hus. Og det kan stadig spille.

Kampen mod coronakiloene fik ham for nylig ud på en længere spadseretur fra hjemmet på Teglgårdsvej gennem Mølholmsdalen. Han havde et særligt mål for turen. Han ville genfinde Markørgraven, som han har i sine barndomserindringer:

Annonce

Samlede projektiler til pilespidser

- Omkring 1958, hvor jeg var 11-12 år, "valfartede" vi drenge til stedet og samlede projektiler. De få, vi fandt, tog vi med hjem, og over en flamme fra et stearinlys smeltede vi blyet ud af projektilet og brugte spidsen til at sætte på en blomsterpind, hvorefter vi havde en næsten "professionel" pil til legen med bue og pil.

- Værtshuset "Orienten" var dengang en frugt- og grøntbutik. Indehaveren - som jeg husker som en stor og ældre mand, som gik under navnet "Persille-Hans" - havde i sit sortiment blomsterpinde, som kunne bruges til pile. De kostede 10 øre. Han var ikke glad for vores handel. Vi kom to-tre drenge og undersøgte omhyggeligt samtlige blomsterpinde for at finde dem, som var helt lige. Hele bundet blev omstændeligt sorteret i en længerevarende proces, og det lange besøg resulterede i en handel på blot 10 eller 20 øre, husker Anton Stormlund.

En mand syner ikke af meget på Markørgraven, der er 35 meter lang og gemt i Sønderskovens bund. Det store fortidsminde burde have en informationstavle, mener Anton Stormlund. Foto: Leif Baun

Han vil altså gerne have en informationstavle op ved Markørgraven. Han bemærker, at Vejle Kommune er god til at skilte rundt omkring. Han mener, at Markørgraven er et oplagt emne til en infotavle, og han synes også, et par selvsåede træer skal fjernes sammen med jord, der dækker store dele af den lange bygning, så det er svært at se, hvor lang den faktisk er.

Annonce

Skovens træer blev skudt

Helt ukendt er stedet ikke for kommunen, da stier fører forbi, og en kommunal stifolder endda har givet Markørgraven et seværdighedstegn. Der kan stadig findes ståltråd og rester af ammunition i skovbunden eller i træerne. Endda en knap fra en uniform er dukket op.


Over en flamme fra et stearinlys smeltede vi blyet ud af projektilet og brugte spidsen til at sætte på en blomsterpind, hvorefter vi havde en næsten "professionel" pil til legen med bue og pil.

Anton Stormlund


Men hvad skal der stå på en eventuel infotavle?

En "markørgrav" er et underjordisk skjul, hvor der sidder folk, som kan hejse og sænke skydeskiver. De kan via telefon eller stænger vise, hvor på skiven skuddet traf. Det er så udigitalt, som tænkes kan. Der blev skudt henover Mølholm-åen, og Anton Stormlund husker parallelle volde på østsiden af vandløbet. De har formentlig markeret bestemte afstande, som skytterne skulle skyde fra.

Annonce

Historien er skjult i skoven

Arkivar på Vejle Stadsarkiv Tore Teglbjærg har for Vejle Amts Folkeblad gennemgået arkivets samlinger, og som han siger:

- Der dukker ikke umiddelbart noget op i vores samlinger, når jeg søger på markørgrav, skydebane og Sønderskoven.

Han henviser dog til en avisartikel fra Vejle Amts Folkeblad 15. marts 1946 om hjemmeværnskompagni 1-3, der skal stille ved Lido, hvor de har fået lov til at låne militærets skydebane.

I slutningen af anden verdenskrig brugte tysk militær Lido. Fra 1945 til afskedsparaden 17. januar 1956 var Jyske Ingeniørregiment indkvarteret i Lido, hvor der lå nogle barakker og en idrætsplads syd for Lidobygningen. Nutidens veje og byggerier kan sløre, at der blot er små 600 meter mellem Lido-området og skydebanen i skoven.

Annonce

Hvem byggede Markørgraven?

- Da værnemagten havde skydebane i Vingsted, er mit bedste bud, at skydebanen ved Lido er anlagt efter befrielsen af Lido-garnisonen. Skydebanen er ikke omtalt i Vejle Borgmesterkontors journalsager 1940-1973, oplyser Tore Teglbjærg.

Han har dog fundet et notat om, at på matrikel nummer 238 Søndermarken, der ejes af Vejle Kommune, er anlagt Hjemmeværnets skydebane med endevold og markørdækning. Lejekontrakten vedr. skydebanen ved Lido fornyes i 1972, så Hjemmeværnet lejer den indtil videre. Kommunen planlægger dog at nedlægge skydebanen i løbet af cirka to år.

Skydebanen er afsat på kort fra 1954 og 1964, men ikke 1971.

Annonce

Læserhjælp ønskes

Vi ved altså ikke med sikkerhed, hvem der har bygget Markørgraven eller hvornår. Vi ved heller ikke, hvornår den går af brug. Her kalder vi så på læsernes viden.

Hvis nogen ved noget om Markørgraven eller fotos fra dens tid som skydebane, så send en mail til leba@vafo.dk.

Her kunne soldaterne sidde, mens der blev skudt til måls efter skydeskiverne. Højre side af loftet fandtes ikke dengang. Her kunne skydeskiverne hejses op og ned, når skuddenes placering skulle noteres. Foto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce