Annonce
Kultur

På museum: Der er mere at lære af Egtvedpigen, 100 år efter hun blev fundet

Museumsinspektør Katrine Balsgaard Juul fortæller, at opfattelsen af Egtvedpigen altid har været farvet af den tid, der kiggede på hende. Det kan man se i udstillingen ”Pigen fra Egtved” på Vejlemuseerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hun har lært os, at de drak øl i bronzealderen, kultiverede landskabet, rejste over store afstande og sov på koskind. Efter 100 år lærer den mystiske Egtvedpige os stadig nyt om sin tid. Men hun var lige ved at gå tabt, for ingen af de mest kendte museumsinspektører på Nationalmuseet havde tid til at tage til Jylland og udgrave en egetræskiste i vinteren 1921. Heldigvis tog inspektør Thomsen af sted, da ingen andre ville.

Storhøj var engang en anseelig gravhøj, men i 1921 blev resterne af den brugt til at opbevare kartofler for vinteren. Ejeren Peter Platz besluttede sig for at fjerne højen fra sin jord, men stødte sin skovl mod en egetræskiste fra bronzealderen.

Husmanden rejste senere en mindesten, som stadig kan ses i dag, ved den rekonstruerede 22 meter lange gravhøj, der viste sig at indeholde Egtvedpigen.

Men hun var nær aldrig blevet gravet ud. For da Peter Platz sendte brev til Nationalmuseet om sit fund i februar for 100 år siden, var der ingen af museets arkæologer, der havde specielt meget lyst til at rejse til Egtved for at undersøge en egetræskiste.

Annonce


Blikket på Egtvedpigen er farvet af nutiden. Alt andet ville være løgn. Arkæologi er ikke en eksakt videnskab, men en subjektiv opfattelse og fortælling. I morgen kan der gøres et nyt fund, som vender op og ned på det hele. Det er det, der gør arkæologi så spændende. Derfor præsenterer udstillingen ikke det endegyldige svar. I stedet vil vi gerne have, at besøgende går og tænker over, hvad de tror om Egtvedpigen.

Katrine Balsgaard Juul, museumsinspektør på Vejlemuseerne


En svarede, han var villig til at rejse, men ikke var rask. En anden konstaterede kortfattet ”nødigt”. Og så var der museumsinspektør Thomsen, der godt kunne tage af sted, hvis andre ikke ville.

- Han blev Egtvedpigens redningsmand, fortæller museumsinspektør Katrine Balsgaard Juul fra Vejlemuseerne, der viser udstillingen ”Pigen fra Egtved” i anledning af 100-året for bronzealderfundet.

Rølliken i egetræskisten har fortalt eftertiden, at Egtvedpigen blev begravet om sommeren. Nu er den 3000 år gamle blomst og insekter i den igen genstand for undersøgelser, der skal komme begravelsestidspunktet endnu nærmere. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Man kan vel godt forstå, at der ikke var rift om at tage på udgravning i februar. Det var mange år siden, at der var fundet velbevarede egetræskister i 1921. Men havde Peter Platz dækket kisten til, som han i første omgang blev bedt om, var Egtvedpigen gået tabt. For når sådan et fund kommer i forbindelse med ilt, begynder forrådnelsen. Men han insisterede på at ville fjerne højen og dermed også kisten. Derfor rejste Thomas Thomsen til Egtved og sørgede for, at kisten med klædedragt, kremerede barneknogler, øl-kar, bælteplade og det korte pagehår blev sendt til Nationalmuseet og undersøgt af en konservator. Det er takket være ham, at fundet er så velbevaret, siger Katrine Balsgaard Juul.

I år er det 100 år siden, Egtvedpigen blev fundet. Vejlemuseerne markerer jubilæet med udstillingen ”Pigen fra Egtved”. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hun står midt i en tidslomme af et kontor i udstillingen. Det skal forestille at være den berømte og også senere berygtede Thomsens arbejdsrum på Nationalmuseet i 1920’erne. Det kunne være ved sådan et skrivebord, at han skrev de kontroversielle idéer om, at Egtvedpigen var en eksotisk tempeldanser. Det kunne også være det sted, han studerede svarene på de jordbundsprøver, han tog ved gravhøjen i 1921.

De viste, at allerede i bronzealderen dyrkede menneskene jorden, fældede træer og modellerede landskabet efter deres behov og uden syn for de kommende generationers genvordigheder med konsekvenserne. På den måde er også kulturlandskabet en del af fortællingen om Egtvedpigen, der blev et ikonisk fund. Men som også til stadighed er et mysterium.

100 års læring og lidt til

Egtvedpigen var 16 til 18 år, da hun døde. Hun lå iført sit fine snoreskørt, bælteplade og mavekort uldbluse på et koskind i egetræskisten. Også hendes korte pagehår var bevaret. I graven fandt man desuden et kar med en gæret væske, en røllike og brændte barneknogler.

Ud fra de fund har arkæologer konstateret, at hun blev begravet om sommeren, at de drak øl i bronzealderen, at hun havde rejst over store afstande i sit liv, og at man sov på koskind dengang. Men man har aldrig fundet ud af, hvorfor hun døde, og hvad hun havde gjort i sit liv for at fortjene så dyrebar en begravelse i Storhøj.

På jubilæumsudstillingen kan man gå ind i museumsinspektør Thomsens kontor, sådan som det kunne have set ud på Nationalmuseet i 1921. Han er Egtvedpigens redningsmand, for han sørgede for, at hun blev undersøgt, beskrevet og bevaret for eftertiden, efter en husmand stødte på egetræskisten med bronzealderfundet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Mysteriet om hendes død og mysteriet om, hvor hun kommer fra, er med til at gøre hende interessant. Det gør hende også interessant, at man kan se for sig, hvordan hun så ud. For i arkæologien vil vi gerne fortælle historier om de mennesker, der levede dengang, men ofte er det tomme huse eller genstande, vi finder. Egtvedpigen sætter tanker i gang, og man får lyst til at lære hende at kende. Hvordan var hendes liv? Jeg tror, det er derfor hun er blevet et ikonisk fund, siger Katrine Balsgaard Juul.

”Pigen fra Egtved”

I 2021 er det 100 år siden, at Egtvedpigen fra bronzealderen blev fundet i en gravhøj ved Egtved. Derfor viser Vejlemuseerne udstillingen ”Pigen fra Egtved” hele året.

På udstillingen kan man lære om museumsinspektør Thomsen, der udgravede fundet og bragte det sikkert til Nationalmuseet. Man kan opdage landskabet i Egtved dengang og nu. Og man kan gå på opdagelse i en helleristning-fortælling om livet i bronzealderen.

Der er også et børne-afsnit med udklædningstøj og en udstilling af 100 børnehavebørns egne helleristninger og deres hjemmelavede modeller af gravhøje. Man kan forundres over de indsigtsfulde og interessante spørgsmål, som børnehavebørnene ville stille Egtvedpigen, hvis de kunne.

Udstillingen kan ses på Kulturmuseet, Spinderigade 11 i Vejle, fra tirsdag til søndag klokken 10 til 17. Der er gratis adgang.

I løbet af jubilæumsåret vil der være en række arrangementer, blandt andet borgerudgravning af en overpløjet gravhøj i Egtved efter høst. Her kan du deltage i udgravningen sammen med arkæologerne. En gratis foredragsrække gennem hele året. Samt fokus på Egtvedpigens drik og Egtvedpigens sang og dans.

Se mere om arrangementerne på vejlemuseerne.dk.

Arkæologer og andre videnskabsfolk arbejder stadig med at komme tættere på mysteriet om bronzealderpigen. Nye naturvidenskabelige undersøgelser af rølliken og insekter i den skal fastslå præcist, hvornår på året hun blev begravet. Andre forsker i kvindelivet i bronzealderen med udgangspunkt i Egtvedpigen, fortæller museumsinspektøren.

Selv efter 100 år er der altså mere at lære af hende. Fortællingen om hende har også forandret sig gennem årtierne. Da den unge pige blev fundet i 1921, skrev hun sig ind i fortællingen om genforeningen og et stort fokus på danskhed.

- Selv om man vel næppe kan tale om danskhed i bronzealderen, siger Katrine Balsgaard Juul.

Dengang beskrev Thomsen hende som eksotisk tempeldanserinde i sit korte skørt. Det vakte opsigt, da man nærmest fandt det uanstændigt og i hvert fald hang det ikke sammen med datidens kvindesyn. I 1940’erne blev hun afbildet tækkeligt i gulvlange skørter, kan man se i udstillingen. I 1970’erne var skørtet igen kort og overdelen forsvundet, da Egtvedpigen blev en del af kvindefrigørelsen. Og i nutiden er hun tilbage i knælangt skørt og en kort mavebluse.

Gengivelserne af Egtvedpigen har forandret sig gennem de 100 år, hun har været fundet. I 1940’erne lod man, som om hun havde noget længere skørter på, end hun havde i virkeligheden. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Blikket på Egtvedpigen er farvet af nutiden. Alt andet ville være løgn. Arkæologi er ikke en eksakt videnskab, men en subjektiv opfattelse og fortælling. I morgen kan der gøres et nyt fund, som vender op og ned på det hele. Det er det, der gør arkæologi så spændende. Derfor præsenterer udstillingen ikke det endegyldige svar. I stedet vil vi gerne have, at besøgende går og tænker over, hvad de tror om Egtvedpigen, siger Katrine Balsgaard Juul.

Udstillingen ”Pigen fra Egtved” kan opleves på Vejlemuseerne året ud. Man kan også besøge den restaurerede høj, hvor hun blev fundet ved Egtved. Vil man se Egtvedpigen i sin egetræskiste, skal man til København, hvor hun ligger på Nationalmuseet.

En del af udstillingen er 100 helleristninger lavet af børn fra Egtved, der har forsøgt af afbilde sig selv. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I udstillingen ”Pigen fra Egtved” kan børn prøve tøj, der minder om Egtvedpigens. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Egtvedpigen har igen fået knælangt skørt og kort mavebluse. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hvis børnehavebørnene i Egtved kunne spørge Egtvedpigen om noget, ville de gerne vide, om hun havde en kæreste og i så fald, hvor mange? Om hun brugte toiletpapir eller blade? Og om hun vidste, hun var smuk. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På jubilæumsudstillingen kan man gå ind i museumsinspektør Thomsens kontor, sådan som det kunne have set ud på Nationalmuseet i 1921. Han er Egtvedpigens redningsmand, for han sørgede for, at hun blev undersøgt, beskrevet og bevaret for eftertiden, efter en husmand stødte på egetræskisten med bronzealderfundet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På jubilæumsudstillingen kan man gå ind i museumsinspektør Thomsens kontor, sådan som det kunne have set ud på Nationalmuseet i 1921. Han er Egtvedpigens redningsmand, for han sørgede for, at hun blev undersøgt, beskrevet og bevaret for eftertiden, efter en husmand stødte på egetræskisten med bronzealderfundet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Afstemning startet ved Danmarks tredje scoring: EM-festen fortsætter i storformat i Vejle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Annonce