Annonce
Mad og drikke

På påskebordet: Efter et stort måltid lindrer en snaps

Hjemmelavet snaps til påske. Jan Kristiansen giver fire gode bud på opskrifter, som kan laves nu og drikkes allerede til påske. Foto: Nicolai Kristiansen
Kryddersnapse kan spores tilbage til Christian den Fjerdes hof. I lang tid brugte man urter og alkohol som en slags medicin. Senere blev brændevinen allemandseje og det endda i lidt for høj grad, så i midten af 1800-tallet blev hjemmebrænderier forbudt. Nu er det populært at lave sin egen snaps ved at plukke urter, nødder, rødder eller bark og lade det trække i alkohol. Brændevinsentusiast og foredragsholder Jan Kristiansen tager os gennem snapsens historie i Danmark.

Christian den Fjerdes orgier

Der er skriftlige kilder, der viser, at man har brændt brændevin tilbage fra 1200-tallet. Ofte var brændevinsproduktionen tilknyttet klostre og apotekere, da man blandede spiritus med urter for at få en medicinsk virkning.

Fra danmarkshistorien ved vi, at brugen af miksturer med høje procenter også kom til hoffet på Frederik den Andens tid. Han havde tendens til voluminøse spiseorgier, fortæller Jan Kristiansen, brændevinsentusiast og foredragsholder.

- Derfor havde han brug for noget til mavesækken. Han havde destillere tilknyttet, som lavede forskellige miksturer, der var godt for det ene og det andet. Miksturerne var brændevin med urter i. Vi ved også, at kongens søster Anna af Hessen var berømt i Europa for sin medicin og miksturer. Man mener, at hun havde over 1000 opskrifter, men ingen af dem findes endnu, siger han.

Frederik den Andens efterfølger Christian den Fjerde var ikke mindre glad for at indtage store måltider. Og han brugte også en hofkemiker til at afhjælpe fordøjelsesproblemerne. Peter Payngk hed han, og kemikeren var et skattet medlem af hoffet, da han fremstillede miksturer med en række forskellige urter, som skulle være gode for kongens mave.

- Der går mange historier om Christian den Fjerdes mavebitter. Han fik en skefuld morgen og aften, men udover det ved man ikke meget. Nogle påstår, at de har fundet opskriften, men det er tvivlsomt, om det passer. Til gengæld er det rigtigt nok, at hvis man har spist et stort måltid mad, virker det lindrende at drikke en snaps bagefter, fortæller Jan Kristiansen.

Ved hoffet i 1500-1600-tallet brugte man primært alkoholen og urterne som medicin. Men også fordi det smagte godt, vurderer Jan Kristiansen.

- Christian den Fjerde og hans hof har drukket brændevinen både for virkningen af alkoholen og den medicinske virkning, man regnede med, urterne havde. Det er stensikkert, at mange af mikstur-opskrifterne er lavet, fordi de smagte godt. Til meget af den fede mad, de har fået, er det fantastisk at få en snaps til, siger han.

Annonce

Sådan kommer du i gang med kryddersnaps

Du skal bruge følgende redskaber til at lave din egen kryddersnaps:

Et syltetøjsglas med tætsluttende låg.

En tragt og et kaffefilter.

Flaske af klart glas med tætsluttende låg.

Mærkater til at skrive indhold og årstal/måned på.

Du skal også bruge alkohol. Gå uden om snapse, der er tilsat urter allerede. Jan Kristiansen anbefaler, at man begynder med Brøndum Klar, der har en alkoholprocent på 40 og er tilsat akaciehonning. Den gør resultatet mere fremkommelig. Et billigere alternativ er vodka, men man skal ikke forvente samme resultat med en billig alkohol, siger Jan Kristiansen.

Få flere gode råd og opskrifter på Jan Kristiansens hjemmeside: https://snapsogurter.dk/, hvor du også kan finde kommende arrangementer, foredrag og urteture i naturen.

Kloge koner og mænd

Brugen af alkohol og urter begyndte at brede sig til resten af landet på Christian den Fjerdes tid. Hver landsby havde sin egen kloge kone eller mand, der kunne lave miksturer, som skulle hjælpe mod sygdomme.

- Det var en tradition, som man videreførte fra klostrene. Men man brugte også urterne til at dække over den dårlige smag i hjemmebrygget brændevin. Man har i lang tid destilleret brændevin i hjemmene på forskellige former for korn og tilsat gær, men det har helt sikkert smagt ad Pommern til, fordi man ikke kunne styre temperaturen. Det er først op i 1800-tallet, at man begynder at få mere styr på destillationsprocessen. Indtil da brugte man urter som malurt og porse til at dække over smagen af affaldsstoffer, siger Jan Kristiansen.

I 1600- og 1700-tallet begyndte forbruget af stærk spiritus at stige. Det var også i 1700-tallet, at ordet snaps kom til Danmark fra vores tyske naboer.

- Der var et umådeholdent drikkeri, for man havde ikke andet end brændevin at drikke. Man serverede jo ikke te eller kaffe til eftermiddagsbesøgene. Der er mange beretninger selv fra barselsstuer om, at man drak sig berusede i brændevin, siger Jan Kristiansen.

Men den hjemmebrændte spiritus smagte ikke bare dårligt. Den kunne også være farlig at drikke. Man brugte de redskaber, man havde, og nogle gange indeholdt de bly. Gik der noget galt i forbrændingen, kunne man risikere, at brændevinen var fuld af giftstoffer. Det kunne man blive blind af at drikke. Derfor blev hjemmebrænderi forbudt.

Soldatens bitter

Omkring 1880 fandtes der 2600 destillerier i Danmark. I en by som Horsens var der 26 registrerede destillerier.

- I en typisk landsby har der nok været fire destillationsapparater i brug. Forbruget af spiritus havde virkelig grebet om sig. Og derfor begyndte man også at gøre noget ved det, siger Jan Kristiansen.

Brændevin var blevet yderst populær på håndværkerpladser, gårde, blandt søfolk og i hæren.

- I 1864-krigen fik hver soldat ved fronten 0,2 liter alkohol om dagen som en del af deres ration. De havde endda en brændevin, der hed ”Soldatens bitter” med blandt andet korbendikt, angelikarod og ingefær, der skulle holde nerverne i ro og give dem varme, siger han.

Så var de ikke vant til alkohol inden krigen, blev de det i hvert fald efter. Den stærke alkohol var blevet et problem for befolkningen.

På samme tid begyndte de store spiritusfabrikker at udkonkurrere de små. Fabrikkerne lavede primært brændevin med kommen-smag, der kunne overdøve bismagen af affaldsstoffer fra produktionen.

I 1917 blev der lagt afgifter på spiritussen, så prisen nærmest blev firdoblet fra den ene dag til den anden.

- Det hjalp på forbruget af alkohol, men vi havde stadig en tradition for at tage på værtshus og drikke bajere og snaps. Men når man gik til slabberas hjemme hos folk, begyndte man at få te og kaffe serveret, ligesom man i længere tid havde fået det i de finere kredse, siger Jan Kristiansen.

Jan Kristiansen er foredragsholder og snapseentusiast. Følg ham på snapsogurter.dk. Foto: Privat

Urter eller alkoholprocent

I flere århundreder var den medicinske virkning og smagen af urterne trådt i baggrunden. Alkoholens virkning havde været vigtigst. Men de seneste år er en ny tendens kommet til. Danskerne laver i højere grad deres egne kryddersnapse. Man samler urter, grene, nødder og rødder i naturen og lader dem trække i brændevin.

Det er en genoplivning af en tradition, der går helt tilbage til kloster- og apotekerhaverne, samt de kloge koner og mænd i landsbyerne.

- Det er ikke nyt, at man laver snaps med urter, der skal smage godt. Der har altid været folk, der gik ud i haverne og naturen og fandt urter, der kunne bruges. Nogle til madlavning andre til snaps. Men der er kommet flere urter til, end man havde dengang. I 1600-tallet var der ikke valnødder, for der var ikke valnøddetræer i Danmark dengang, og man lavede ikke snaps af egeknopper. Der er kommet meget mere diversitet, siger Jan Kristiansen.

Der er også kommet mere diversitet i kryddersnapse-entusiasterne. For flere unge er begyndt at interessere sig for snapsene. Men de unge går efter en anden smag end de ældre snapsemagere.

- De unge vil ikke have, at spiritussmagen er for skarp. Den skal være rund, og så behøver snapsen ikke være stærk - måske kun 30 procent. Desuden er det vigtigt, at brændevinen smager kraftigt af de urter, man bruger, siger Jan Kristiansen.

Så måske er urterne, smagen og virkningen igen vigtigere end alkohol-procenten.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce