Annonce
Vejle

På rulleskøjter fra Hvidovre til Vejle: Jakob samler ind til hospitalsklovnene

Første dag bød på meget modvind på rulleturen hen over Sjælland, og Jakob Madsen erkender, at turen indtil videre har været lidt hårdere end ventet. Foto: Jakob Madsen
Hvad gør man for at sige tak til de hospitalsklovne, der gjorde ens søns indlæggelse lidt mere tålelig? Man ruller selvfølgelig tværs over landet på rulleskøjter.
Annonce

Hvidovre/Vejle: Nogle typer mennesker får mange sjove indskydelser, men fører aldrig ret mange af dem ud i livet.

Sådan en type er Jakob Madsen ikke. For eksempel købte murermesteren, der oprindeligt kommer fra Vejle, men som er bosat i Hvidovre, for et års tid siden et gammelt, faldefærdigt mejeri på Fyn. Det bruger han nu tid på at sætte i stand i weekenderne, så han har et sted at holde sin 40 års fødselsdag i 2022.

Og torsdag morgen valgte han så at tage sine rulleskøjter på og sætte kursen fra Hvidovre mod Vejle. Inden da opfordrede han sine venner på Facebook til at sende penge via ham til De Danske Hospitalsklovne. Klarer han ikke turen til Vejle inden engang på lørdag, smider han selv 10.000 kroner oven i beløbet og giver folk deres penge tilbage, hvis de ønsker det.

Annonce

Klovne fik smilet frem

Lysten til at støtte hospitalsklovnene fik Jakob Madsen, efter at hans otteårige søn Alfred for nylig var indlagt i fem uger - først på Hvidovre Hospital og siden på Rigshospitalet.

Det skete, efter at sønnen pludselig mistede førligheden, og det tog lægerne et stykke tid, før man fandt ud af, at drengen havde den sjældne sygdom akut dissemineret encephalomyelit, som er en betændelsestilstand, der rammer isoleringen af nervefibre i hjerne og rygmarv.

Sønnen lå flere uger i respirator, men i den tid, hvor han var vågen, men svag kunne hospitalsklovnene få et smil frem på den otteåriges læber.

Annonce

Hårdere end ventet

Heldigvis er Alfred kommet sig helt i dag, men Jakob Madsen fik lyst til at gøre noget for at sige tak for hjælpen på hospitalet. Det fortæller hans barndomsven, Klaus Beck Jensen, som regner med at rulle sammen med Jakob det sidste stykke fra Fyn til Vejle. De to var en del af samme slæng, som i teenageårene brugte tid på rulleskøjter ved Torvehallerne.

Klaus Beck Jensen, fortæller at hans ven er typen, der altid sætter nye projekter i søen, og derfor valgte han naturligvis heller ikke den gængse måde at takke hospitalsklovnene på.

Det krævede en lang tur på rulleskøjter.

Jakob Madsen, som er opvokset i Vejle, vil bruge de næste par dage på at tage turen fra Hvidovre til sin fødeby på rulleskøjter. Foto: Daniel Prip Pedersen

Turen startede ved hjemmet i Hvidovre torsdag morgen klokken 08.30, og da klokken var cirka 13 havde han rullet de første 61 kilometer og var nået til Ringsted.


Jakob er typen, der nok skal klare sådan en udfordring, selvom han ikke har trænet inden.

Klaus Beck Jensen


Jakob Madsen gjorde stop for natten på en campingplads i Korsør sammen med nogle venner, som er med i følgebil.

Fredag eftermiddag ankom Jakob til Odense, efter at han dog havde været nødt til at få et lift over Storebælt.

Fra hans mejeri i Morud var der flere af Jakobs venner, som valgte at følge trop på det sidste stykke af rulleturen fra Fyn til Vejle, som de efter planen ankommer til i løbet af lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce