Annonce
Hedensted

Pårørende til dement: Vi savner demenscafé og de sociale aktiviteter

Birgit og Verner Hybel bor i Juelsminde, men har tidligere bestyret Idrættens Hus i Vejle. Billedet er fra den gang. Arkivfoto
Birgit og Verner Hybel holder sig på afstand af familie og venner og må undvære sociale aktiviteter. Parret prøver i stedet at finde glæde i naturen. - Vi kan ikke gøre noget ved det, så vi må prøve få det bedste ud af det, siger Birgit Hybel.
Annonce

Juelsminde: - Vi har det godt. Vi går nogle lange ture, nyder haven og ser venner på afstand, understreger 75-årige Birgit Hybel.

Hun bor i Juelsminde med sin mand 76-årige Verner, der for tre år siden fik konstateret alzheimers. Alligevel levede parret et aktivt liv, hvor de kom i demenscafeen Stjernecafeen på plejehjemmet Birkelund, hørte musik i den lokale Sea Side Jazzklub og deltog i forskellige arrangementer på hotellet i Juelsminde.

Men som så mange andre valgte parret at holde afstand og mere eller mindre isolere sig selv, da coronakrisen brød ud.

- Vi er ikke i berøring med nogen, men kører lange ture, går i skoven og snakker med venner og familie over telefon og Skype eller ses udenfor på lang afstand, fortæller Birgit Hybel over telefonen.

Det er en skam, at vi ikke kan mødes. Man føler, man glider fra hinanden, når der går så lang tid.

Birgit Hybel

Annonce

Vant til kriser

Verner Hybel forstår fuldt ud, hvad der foregår, og er helt med på, at det hele er mærkeligt og anderledes.

- Vi har været vant til kriser. Da vi var børn, var der polio, tuberkulose, kopper, og vi har været gennem de fleste børnesygdomme. Vi har også været igennem kartoffelkure og finanskriser, siger Birgit Hybel.

Det, der gør tingene anderledes denne gang, er, at parret ikke ved, hvor lang tid situationen varer.

Selvom der har været god kontakt via mail og telefoner og en hilsen med et påskeæg fra Stjernecafeen, savner parret at komme i cafeen og til de andre aktiviteter.

- Det er en skam, at vi ikke kan mødes. Man føler, man glider fra hinanden, når går så lang tid. Der bliver nok nogle ting, vi skal have fat i igen, siger Birgit Hybel.

Annonce

Prøver at få det bedste ud af det

Selvom samfundet er ved at åbne igen, er parret grundet deres alder på 75 og 76 stadigvæk i risikogruppen, og dermed vil de stadigvæk skulle holde afstand. Som pårørende til en dement er det Birgit Hybels ansvar at få hverdagen til at fungere.

- Jeg er lidt nervøs for, at vi skal blive smittet, så vi holder os meget for os selv. Det gør det ikke bedre, at der kommer så mange informationer omkring det. Men vi kan ikke gøre noget ved det, så vi prøver at få det bedste ud af det ved at se sjove ting på tv og prøve at få noget sjovt ind i hverdagen, siger Birgit Hybel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce